SE “TORDENSKJOLD & KOLD” GRATIS MANDAG 30. MAJ PÅ VOD

Nu udkommer den sorte komedie “Tordenskjold & Kold” på DVD og VOD. Som led i filmens lancering har Blockbuster ekstraordinært indgået en aftale med distributøren, SF Studios og producenten, Nimbus Film, om at tilbyde filmen som gave til alle danskere på mandag den 30. maj, hvor der i 24 timer vil være gratis adgang til at se filmen på blockbuster.dk eller via Blockbusters app.

“Danske film er vigtige for Blockbuster og for vores kunder. “Tordenskjold & Kold” giver vi gratis i én dag for at trække så meget opmærksomhed til filmens premiere som muligt og skærpe interessen for den efterfølgende udlejning af filmen. Gang på gang ser vi, at vores brugere efterspørger film, som ikke nødvendigvis har været bland de største bio-successer, fordi folk ikke altid når at se alle de gode film i biografen. Danske film som “Sorgenfri” og “En, To Tresomt” har på Blockbuster udlejet på niveau med store danske titler, og jeg er overbevist om, at også “Tordenskjold & Kold” lander i toppen af de mest sete film med dette initiativ”, siger Steffen Trannerup, marketingchef for Blockbuster.

“Tordenskjold & Kold” er en forrygende fortælling om vores største søhelt, Tordenskjold, som i år for 300 år siden tog fusen på svensken i Den Store Nordiske Krig. Filmen handler om, hvad der skete Tordenskjold og hans kammertjener Kold efter krigen.

Hovedrollen som Tordenskjold – Danmarks største søhelt – spilles fandenivoldsk af Jakob Oftebro. Som hans trofaste kammertjener, Christian Kold, ses Martin Buch, kendt fra bl.a. “Rytteriet”. På den lange rolleliste ses også David Dencik, Natalie Madueno fra “Bedrag”, Bjørn Kellmann, Marina Bouras, Martin Greis – og en lang række andre stærke danske og udenlandske skuespillere.

“Filmen kan ses af alle, ikke mindst unge danskere, fordi den tager et moderne livtag på myten om Tordenskjold og er en forfriskende anderledes måde at lave et storslået drama på med lige dele sjov og alvor”, siger Steffen Trannerup fra Blockbuster.

“Tordenskjold & Kold” er instrueret af Henrik Ruben Genz (“Frygtelig Lykkelig”) og skrevet af den populære norske forfatter Erlend Loe. Filmen er produceret af Nimbus Film og distribueres af SF Studios.

Sådan ser du filmen: Log ind på blockbuster.dk eller via Blockbusters app.

Se nyt viralt spot med Martin Buch her:

https://youtu.be/tSS9Hdmot2w

 

For yderligere information kontakt venligst: 

Lennart Løfberg, tlf. 22165010, ll@xponering.nu

Søren Hedman, tlf. 40579715 sh@xponering.nu