Over 110 forskellige kunstnere og over 270.000 gæster har siden starten i 2004 årligt haft en kæmpe fest, når radiostationen The Voice har inviteret til koncert på Plænen i Tivoli. Og med stærke navne som L.O.C., Joey Moe, Christopher, Lost Frequencies, Phlake og Mads Langer er der lagt op til endnu et brag af en koncert, når The Voice ’16 løber af stablen 10. september.

Danmarks største rapper, L.O.C. er tilbage på live-scenen og optræder for syvende gang til The Voice-koncerterne i den gamle have den 10. september. Han får følgeskab af et line up, der på alle måder lægger op til, at årets koncert kommer til at fylde Tivoli til bristepunktet.

Publikum kan glæde sig til at opleve navne som den store belgiske DJ Lost Frequencies og megahittet “Are You With Me” samt hele tre sange fra den aktuelle danske top fem, når Gulddreng, Bro og Blak & Jimilian går på scenen med deres respektive sommerhits. TooManyLeftHands, Mads Langer, Kongsted & Cisilia, Joey Moe, Phlake, King og Page Four er også klar til at give publikum en fest, og mon ikke stemningen lige får et nyk op, når sidste års store prisvinder, Christopher, for femte år i træk optræder til The Voice-koncerterne.

The Voice-værterne Jakob Maarup, Nadia Malm samt Chriz & Heino glæder sig også til årets fest, der i år bliver mere social end nogensinde før med backstage live transmission på The Voices Facebook, masser af snaps på Snapchat og løbende opdateringer med billeder på Instagram. Fra søndag kl. 16 kan man på radioplay.dk/thevoice se højdepunkter showet i form af optrædender og interviews fra rød løber.

The Voice uddeler i år fire priser, og det er suverænt lytterne, der bestemmer, hvem der skal vinde. Den største af aftenens priser er The Voice Prisen, der går til én af de danske artister, der optræder i Tivoli. I samarbejde med Pepsi Max kårer lytterne også Årets Fans – en pris der gives til en dedikeret fangruppe. Årets Ikon bliver sammen med SB12 uddelt til et forbillede, der er exceptionelt god til deres profession, og samtidig har brugt deres evner og personlighed til noget ud over det forventelige. I kategorien Årets Gennembrud finder man talenter, der har udmærket sig indenfor sit felt i en sådan grad, at de har fået et nationalt eller internationalt gennembrud. Prisen uddeles i samarbejde med Burger King.

Alle priser sættes i den kommende tid til afstemning på radioplay.dk/thevoice.

Selve koncerten koster ikke andet end en adgangsbillet til Tivoli, og der er også adgang for alle Tivolis årskortindehavere.

Kontakt os for yderligere oplysninger:

Lennart Løfberg, tlf. 22165010, ll@xponering.nu

Søren Hedman, tlf. 40579715, sh@xponering.nu