Den voksende stjerne Sannah Nedergård (Yellow Sulphur Sky), Ardalan Esmaili (Easy Money), Eva Melander (Border) og Helena Bergström (House of Angels) har hovedrollerne i SkyShowtimes originale krimi-dramaserie Kodenavn: Annika

Teaser-traileren afsløres i dag på Stockholm Film Festival

Serien i seks afsnit vil kunne streames eksklusivt på SkyShowtime i september

Hent stillbilleder herhttps://we.tl/t-DEOS8H3xzw

First look imagery her: https://we.tl/t-hdQpbQTQPo

Se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=ijYHpZYBe5I

SkyShowtime har i dag afsløret teaser-traileren til Kodenavn: Annika i Stockholm International Film Festivals udendørs biograf (Sommarbio). Serien i seks afsnit, der er skabt af Mia Ylönen og Aleksi Bardy, tager dig med bag kulisserne i den hemmelige verden af svindel med kostbar kunst og udforsker, hvad det vil sige at navigere med to identiteter. Hovedrollen i serien spilles af Sannah Nedergård (Yellow Sulphur Sky) som den finske kunstsvindelefterforsker Emma/Annika, hendes første hovedrolle i en dramaserie.

På rollelisten i denne originale SkyShowtime-serie ses også Ardalan Esmaili (Easy Money) som Rasmus Ståhlgren, Eva Melander (Border) som Rina Olander og Helena Bergström (House of Angels) som Agatha Torstensson sammen med Pekka Strang (Tom of Finland) som Raimo Korpi, Clarisse Lhoni-Botte (Rolling to You) som Béatrice Joly og Charles Martins (Emily in Paris) som Denver Carpentier. Serien er instrueret af den finske instruktør AJ Annila (Peacemaker). Kodenavn: Annika lanceres på tjenesten i september. 

SkyShowtimes CEO Monty Sarhan siger: “Som en streamingtjeneste, der er skabt specifikt til Europa, er vi meget glade for at præsentere Kodenavn: Annika for SkyShowtimes abonnenter. Dette er vores første svensk-finske originalserie og et fantastisk bud på Nordic Noir-genren, og den vil være til rådighed eksklusivt på SkyShowtime i september. Med den meget talentfulde Sannah Nedergård i hovedrollen som Emma markerer det hendes første hovedrolle i en tv-serie, og vi ved, at seerne bliver tryllebundne. Serien er instrueret af brillante AJ Annila, og både Annila og Nedergård får selskab af en lige så talentfuld og stærk svensk og finsk rollebesætning.”

Hovedrolleindehaveren Sannah Nedergård siger: “Optagelsen af denne serie har været den mest intensive opgave, jeg har været involveret i, men jeg har heller aldrig haft det så sjovt. At spille Emma og Annika ville aldrig have været muligt uden den ekspertise og hjertelighed, som hver eneste person i vores team udstråler. Jeg mener, det er en serie skabt med passion.”

Mia Ylönen, co-creator, Helsinki-Filmi siger: “Vi interviewede en tidligere undercover-officer og eksperter i bedrageri for at få historien til at finde rodfæste i den virkelige verden af afslørede identiteter og kunstsvindel og tilføjede en hovedfigur, der er fuldstændig uvidende om sin mørke side. Emma dykker hovedkulds ned i undercover-arbejdet og bliver omgående bidt af det – uden at være klar over, at hendes dækidentitet på et eller andet tidspunkt vil afsløre hendes mørkeste hemmeligheder.”

Den finske detektiv Emma Haka er stadig i gang med at afslutte sin undercover-træning, da hun sendes på en opgave i Stockholms korrupte kunsthandelsverden. Den rolige og fattede Emma påtager sig et dække som den vilde og intense Annika Stormare med det formål at komme tættere på galleriejeren Rasmus Ståhlgren, som er mistænkt i en sag, der er under opbygning mod den tidligere urørlige hvidvasker af penge, Blanko. Efterhånden som undersøgelsen trækker Emma dybere ned i underverdenen, udviskes grænserne gradvist mellem hende og Annika – som engang var i live og efterlod et morads af mysterier på sin vej. For at blive på sporet af Blanko må Emma træffe valg, der kan ændre livet for hende og dem, hun holder af, for evigt – og forsøge at holde fast i sig selv undervejs.

Kodenavn: Annika har modtaget støtte fra Finnish Film Foundation og Creative Europe Programme – MEDIA fra Den Europæiske Union og er finansieret af Business Finland – Audiovisual Production Incentive. Co-creators for Helsinki-Filmi er Mia Ylönen og Aleksi Bardy.

SkyShowtime er direkte til rådighed for forbrugere via SkyShowtime-appen på Apple iOS, tvOS, Android-enheder, Android TV, Google Chromecast, LG TV, Samsung og via websiden: www.skyshowtime.com. SkyShowtime koster 69 kr. (uden reklamer) pr. måned.  

Hent pressefoto HER

For yderligere oplysninger, besøg:   

Webside: ​ www.skyshowtime.com    

Presse: corporate.skyshowtime.com 

LinkedIn: www.linkedin.com/company/skyshowtime   

Twitter: https://twitter.com/SkyShowtime  

Om SkyShowtime

SkyShowtime er den næste store streamingtjeneste i Europa. I et joint venture mellem Comcast og Paramount Global samler SkyShowtime det bedste fra Hollywood og lokal underholdning på ét sted.

SkyShowtime er Europas nye hjemsted for førsteklasses underholdning med alt lige fra film og originalserier fra ikoniske brands som Universal Pictures, Paramount Pictures, Nickelodeon, DreamWorks Animation, Paramount+, SHOWTIME®, Sky Studios og Peacock til originalserier fra SkyShowtime.

Med afsluttet lancering på alle sine markeder tidligere i år er SkyShowtime til rådighed i: Albanien, Andorra, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Ungarn, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien, Norge, Holland, Polen, Portugal, Rumænien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Sverige. Tjenesten er til rådighed via udvalgte tv-udbydere på nogle markeder og på Apple iOS, tvOS, Android-enheder, Android TV, Google Chromecast, LG-tv’er, Samsung Smart-tv’er og internettet. I Danmark er SkyShowtime også tilgængelig via Allente, Telmore, TV 2 PLAY og  YouSee. 

Om Helsinki-filmi

Helsinki-filmi Oy blev grundlagt i 2002 og er en af det mest velanskrevne produktions-virksomheder i Norden. Selskabet har produceret over 30 spillefilm og adskillige dramaserier, hvor nogle af det mest succesfulde film omfatter Tove, Ladies of Steel, Tom of Finland, Heart of a Lion og Lapland Odyssey. Helsinki-filmi blev et uafhængigt datterselskab af Aurora Studios i 2021.