Det bliver en fantastisk hyldest af dansktopmusikken, når Dansktop Prisen 2018 hylder nye og etablerede dansktopmusikere, der har gjort sig bemærket i året der er gået. Det sker ved et forrygende show i Jyske Bank Boxen i Herning den 14. april, hvor der udover livemusik bydes på fest og dans. Og så skal der uddeles hele 9 eftertragtede priser af Dansktop Juryen og gæsterne i Jyske Bank Boxen. Humørekspressen, der debuterede sidste år til Dansktop Prisen, er nomineret til flest priser.

Familie Journal, der står bag Dansktop Prisen 2018, kan i dag løfte sløret for både juryen bag priserne og de nominerede musikere. Kampen om priserne står mellem en skøn blanding af nye og mere erfarne kunstnere.

Humørekspressen, der består af Pharfar, Klumben, Chapper og endelig Peter Lützen fra gruppen Panamah, gik sidste år sammen og dannede gruppen, der er dedikeret til humørmusik inspireret af traditionerne fra dansktoppens guldalder. Med tre nomineringer topper gruppen listen over kunstnere med flest nomineringer skarpt forfulgt af Klaus & Servants og Kandis med to nomineringer hver. De nominerede er:

“Årets Kvindelige Dansktop Solist”: Lotte Riisholt, Anne Marie Lindegaard og Inge Marie Nielsen.

“Årets Mandlige Dansktop Solist“: James Rasmussen, Kim Schwartz og Richard Ragnvald.

“Årets Dansktop Gruppe”: Kandis, Humørekspressen og Klaus & Servants.

“Årets Dansktop Album”: Humørekspressen: En lille en, Fede Finn & Funny Boyz: Selvoptaget og Hardinger Band: Sym-fo-19.

“Årets Dansktop HIT”: James Rasmussen: Du er den, Peter Vesth: Lad os vågne langsomt sammen og Humørekspressen: Godter på vej.

“Årets Dansktop Live Navn”: Kandis, Klaus & Servants og Birthe Kjær.

De sidste tre priser, Familie Journals Ærespris, Familie Journals Læserpris og Mig og Min Mentorafgøres først i Jyske Bank Boxen i Herning. Æresprisen tildeles af Familie Journal og offentliggøres ved showet. Familie Journals Læserpris bestemmes af Familie Journals læsere ved sms-afstemning og Mig og Min Mentor er en talentkonkurrence, der afvikles live i Herning 14. april.

Her er årets jury

Dansktop Prisens jury er håndplukket af Familie Journal og repræsenterer nogle af de stærkeste kræfter inden for dansktoppen. Juryen består af Søren Bundgaard, sanger, sangskriver og musikproducent: særligt kendt som halvdelen af “Kirsten og Søren”. Jørgen de Mylius, legendarisk radio- og tv-vært samt forfatter. Jørgen er ikke mindst kendt for sit mangeårige arbejde i forbindelse med det danske og det internationale Melodi Grand Prix. Thomas Hemdorff, Marketing manager og musikekspert på Universal Music. Henrik Sørensen, Managing Director i ArtistCare, Carsten Michael Laursen, ekspert i dansktop og forfatter til bogen “Top-Pop” og sidst men ikke mindst juryens nye medlem: Linda Calberg, der har stort kendskab til dansktop-genren. Hun er DJ, Radiovært på P4, tilrettelægger af bl.a. Hit med Sangen, Top Charlie og Charlie hitlisten, Top Charlie i Parken.

Dansktoppen fylder 50 år

Dansktop Prisen 2018 er en fejring af dansktoppens 50 års jubilæum – hvilket betyder at alt det bedste fra dansktoppens danske univers er samlet på én aften. Aftenens værter er Keld Heick, Anette Kokholm og Thomas Evers Poulsen. De tre værter kan på aftenen præsentere en aften med en perlerække af de største dansktop kunstnere, der alle underholder live i Boxen i Herning:

· Johnny Reimar som fejrer 60 års jubilæum i 2018

· Klaus & Servants

· Kirsten Siggard

· Kandis

· Kim Schwartz

· Bjørn Tidmand; dansktop-sanger på toppen i over 50 år

· Richard Ragnvald

· Dario Campeotto

· Keld og Hilda Heick

· Lotte Riisholt

· Sweethearts

Familie Journal hylder dansktoppens kunstnere og lovende talenter ved det storslåede show, Dansktop Prisen 2018. Det er tredje år, showet afholdes og sidste år var der udsolgt med mere end 6000 gæster i Jyske Bank Boxen i Herning.

Dansktop Prisen 2018 afholdes i Jyske Bank Boxen i Herning d. 14. april 2018 kl. 20. Billetter er til salg via www.fj.dk/dansktop-pr

Yderligere oplysninger:

Aller Media A/S

Sine Finne Frandsen

Tlf. 50 76 15 06

Projektleder på Dansktop Prisen 2018

sine.frandsen@aller.com

Xponering

Søren Hedman

Tlf. 40579715

sh@xponering.nu

Lennart Løfberg

Tlf. 22165010

ll@xponering.nu