Pluto TV har i morgen, lørdag d. 4. marts, et brag af et dansk boksestævne klar til seerne. Den gratis streamingtjeneste sender nemlig live fra kl. 20.45 på Pluto TV Sport, når Sarah Mahfoud, Oliver Meng m.fl. tager hul på Danish Fight Night-stævnet “A New Beginning”. Og alle kan se med helt gratis. Sarah Mahfoud skal i den ene hovedkamp tage det første skridt mod en ny VM-kamp, efter hun tabte sin titel mod verdensstjernen Amanda Serrano i 2022. Modstanderen er tyske Lara Ochmann i en kamp om WBC’s Silver Championship – i praksis er en slags VM-kvalifikationskamp til WBC’s helt store VM-titel. 

Seerne på Pluto TV Sport kan glæde sig til lørdag aften, når der serveres masser af dansk boksning live. Se bl.a. eksverdensmesteren Sarah Mahfoud i en fjervægtskamp over 10 runder mod den hårdtslående tyske bokser Lara Ochmann (10-0-1). Sarah Mahfoud har 11 sejre i 12 kampe, og lørdagens kamp bliver hendes første siden nederlaget i VM-braget mod verdensstjernen Amanda Serrano i Manchester den 24. september 2022. Og alle kan se med gratis, idet Pluto TV kan ses af alle uden login via nettet, på et smart TV og mobile apps.

Sarah Mahfoud er på grund af VM-nederlaget, hendes eneste, mere end tændt til lørdagens kamp, og ved dagens indvejning på hotel Cabinn Copenhagen erklærede Sarah Mahfoud, at hun vil slås indædt for en sejr og dermed chancen for en ny VM-kamp.

“Jeg vil have et VM-bælte på igen. Mit mål er klart at komme øverst på podiet igen, Min tyske modstander i morgen er klart kommet for at vinde, så jeg vil gøre alt for at stå med sejren. Jeg skal i mine øjne vinde lørdag aften for at holde min drøm om at få en ny VM-kamp i live. Og det gør jeg også, så jeg håber, at både publikum og seerne er klar, når jeg går i ringen”, siger en selvsikker Sarah Mahfoud, efter hun i dag mødte sin modstander ved indvejningen. Hun er også klar i spyttet, da hun bliver spurgt om vigtigheden af lørdagens kamp:

“Kampen er sindsyg vigtig. Jeg har trænet hårdt op til denne kamp og vil gerne op i ringen og præstere noget stort efter mit nederlag i Manchester. Nu skal jeg kæmpe mig tilbage via en sejr. Promotor Bettina og jeg har en klar plan om, hvordan jeg skal kvalificere mig til at bokse de helt store VM-kampe igen – og så er jeg så glad for, at der igen er tv på kampen, så alle kan se med lørdag aften, « siger en selvsikker Sarah Mahfoud, der også får spørgsmålet om en evt. kamp mod Dina Thorslund:

“Jeg er klar på en kamp mod Dina, hvis det hele falder på plads. Fokus er på kampen lørdag, men jeg er klar på en kamp mod hende,” siger Sarah Mahfoud.

Se og download et interview med Sarah Mahfoud fra dagens indvejning lige HER

Lørdagens stævne er første gang, boksepromotor Bettina Palle står alene i spidsen for et stævne efter hendes fars, Mogens Palle, død og stævnet har passende fået titlen A New Beginning. Det er en ny begyndelse for både hende og for Pluto TVs nye sportskanal, der gik i luften 3. februar 2023. Det er nemlig lørdag aften første gang – gratis og eksklusivt – at kanalen kan præsentere live-tv fra et professionelt dansk boksestævne.

JENS SILLESEN, TUE TRNKA OG VINNIE DAVIDA SØNDERGAARD KOMMENTERER

Ved lørdagens stævne får seerne selskab af Jens Sillesen og Tue Trnka, der sidder i kommentatorboksen – og under Sarahs kamp kommer også Vinnie Davida Søndergaard i kommentatorboksen. De skal udover Sarahs kamp naturligvis også kommentere aftenens anden hovedkamp ved stævnet i Albertslund, nemlig kampen mellem den 23-årige danske super-weltervægter Oliver Meng, nummer 36 på WBC’s verdensrangliste og indehaver af WBC’s junior-VM-titel, mod brasilianeren Walisson Henriques Fagundes, som har en rekordliste på 5 sejre (4 på KO) og 2 nederlag.

Stævnet byder også seerne på et comback for letsværvægteren Andreas Lynggaard, der skal møde Sandro Tvauri fra Georgien. Oplev også det 22-årige stortalent Mahdi Jallaw, som har bokset 3 kampe (med 2 sejre og et enkelt nederlag). Han skal møde italieneren Bruno Nucera, som bokser sin professionelle debutkamp i Danmark. Supermellemvægteren Jacob Porsgaard, som har vundet 5 kampe som professionel, møder i en kamp over 6 omgange den rutinerede georgier Sandro Jajanidze, som har bokset hele 41 kampe.

Boksestævnet kan ses gratis på Pluto TV fra kl. 20.45. Pluto TV kan hentes som app eller ses via www.pluto.tv. Pluto TV kan nemt tilgås og streames på tværs af mobil, web, smart tv og tilsluttede tv-enheder. Uden log in.

Se lørdagens boksestævne på Pluto TV Sport lige HER

Om Pluto TV

Pluto TV tilbyder over 100 kanaler med forskellige temaer – fra de største realityshows og livsstilsprogrammer til filmkanaler i alle genrer samt sport, nyheder, musik og underholdning. Pluto TV, et Paramount Global Company, er den førende gratis streaming-tv-tjeneste, der leverer hundredvis af live lineære kanaler og tusindvis af titler on-demand til et globalt publikum på over 64 millioner månedlige aktive brugere. På Pluto TV kan du se over 5.000 timers underholdning i form af film og serier on-demand, lige når du har lyst. Pluto TV har en lang række filmklassikere, serier fra flere årtier samt helt nye film, serier og underholdning fra hele verden. Den Emmy ® prisvindende tjeneste kuraterer en mangfoldig række af kanaler i samarbejde med næsten 400 internationale medievirksomheder, og tilbyder en bred vifte af genrer, sprog og kategorier med film, tv-serier, sport, nyheder, livsstil, børn og meget mere.

Pluto TV kan nemt tilgås og streames på tværs af mobil, web og tilsluttede tv-enheder. Med hovedkvarter i Los Angeles strækker Pluto TVs voksende internationale fodaftryk sig over tre kontinenter og 30 lande.

Download Pluto TV-appen eller stream fra dit smart-tv, fra din computer, tablet eller telefon – helt uden oprettelse eller login.

Stream nu – Betal aldrig.

For yderligere oplysninger:

PLUTO TVs NORDISKE PR CHEF

Louise Girich

Tlf: 28444004‬ / Louise.Girich@paramount.com

PLUTO TVs DANSKE PR-BUREAU XPONERING

Søren Hedman

Tlf. 40579715 / sh@xponering.nu

Lennart Løfberg

Tlf. 22165010 / ll@xponering.nu