Pluto TV vokser nu med mere dansk indhold. Den gratis tjeneste tilbyder nemlig nu seerne en kanal med Danmarks første uafhængige tv-station på nettet, Pixel.tv. Pixel.tv har de sidste 15 år leveret seneste nyt om gaming, film, e-sport og teknologi. Nu får de deres helt egen kanal på Pluto TV. Kanalen går i luften onsdag den 30. november og bliver kanal nr. 108 på Pluto TV.

DOWNLOAD PIXEL.TV TRAILER HER

Pixel.tv det mest udbredte medie i Danmark, når det gælder spil, film og teknologi. På den nye kanal på Pluto TV samler Pixel.tv alt det bedste indhold fra Pixel.tv og mere til. Der bliver fuldt fokus på gaming, tech, serier, film og e-sport. Pluto TVs seere kan blandt andet glæde sig til anmeldelser af de største spil, indsigter i nye digitale trends, anbefalinger af nye serier og film, og interviews med de største e-sportsstjerner. Pixel.tv kommer også til at rapportere fra de største begivenheder i verden vedrørende gaming, tech, film og e-sport som f.eks. E3 og Comic Con.

“Vi ser frem til, at Pixel.tv snart er at finde på Pluto.tv. Seerne kan se frem til en version af Pixel.tv, der fungerer som en god gammeldags flow-tv-kanal, hvor vi samler de store begivenheder og udgivelser, når det gælder gaming, tech og film,”, fortæller stifter af Pixel.tv Thomas Bense.

Pluto TVs nordiske direktør Jesper Dahl supplerer:

“Pluto TV skal i Danmark naturligvis også byde på en masse lokalt indhold, og derfor arbejder vi kontinuerligt på at indgå nye, lokale partnerskaber, der kan levere kvalitetsindhold til vores seere. Det indhold som Pixel.tv kan levere passer spot on til vores unge målgruppe, og det nye partnerskab understreger vores ambition om, at Pluto TV skal indholde alt det, seerne efterspørger af både lokalt og internationalt kvalitetsindhold.”

Ny live julekalender

På den nye kanal kan seerne også glæde sig til Pixel.tvs nye live julekalender, der går i luften den 1. december. I julekalenderen, der sendes live fra hjertet af København, vil der være fokus på spændende julegaver, som seerne har mulighed for at vinde, og hver dag vil der komme en ny gæst på besøg og dele deres julehistorier, gæster som seerne vil kende fra de klassiske eller sociale medier. Julekalenderen kan ses på kanalen hverdage mellem 16-17 og i weekenderne fra kl. 13-14.

Se Pixel.tvs nye tv-kanal gratis og uden krav registrering på Pluto.tv fra den 30. november.

Læs mere om Pixel.tv HER

OM PLUTO TV

Pluto TV, et Paramount Global Company, er den førende gratis streaming-tv-tjeneste, der leverer hundredvis af live lineære kanaler og tusindvis af titler on-demand til et globalt publikum på over 64 millioner månedlige aktive brugere. Den Emmy ® prisvindende tjeneste kuraterer en mangfoldig række af kanaler i samarbejde med næsten 400 internationale medievirksomheder, og tilbyder en bred vifte af genrer, sprog og kategorier med film, tv-serier, sport, nyheder, livsstil, børn og meget mere. Pluto TV kan nemt tilgås og streames på tværs af mobil, web og tilsluttede tv-enheder. Med hovedkvarter i Los Angeles, strækker Pluto TVs voksende internationale fodaftryk sig over tre kontinenter og 30 lande.

PLUTO TV NORDICS

Jesper Haahr

Indholdschef

Tlf. 30652928 / jesper.haahr@pluto.tv

Emma Strøbæk

PR Manager, Nordics

Mobile: +46730318346 / emma.strobaek@vimn.com

Pixel.tv

Thomas Bense

Tlf. 20695783 / thomasbense@pixel.tv

PLUTO TV NORDICS DANSKE PR-BUREAU XPONERING

Søren Hedman

Tlf. 40579715 / sh@xponering.nu

Lennart Løfberg

Tlf. 22165010 / ll@xponering.nu