Største nyhed på Paramount+ i april er uden tvivl premieren på serien The First Lady, der har danske Susanne Bier som instruktør på hele første sæson. Serien handler om de amerikanske præsidentfruer og har blandt andre Michelle Pfeiffer og Gillian Anderson på den stjernespækkede rolleliste. Paramount+ har også et tilbud, du ikke kan sige nej til i april. Her får serien The Offer – serien der går bagom skabelsen af The Godfather – nemlig også premiere. Og The Man Who Fell To Earth, baseret på 1963 romanen af samme navn, lander også på Paramount+ i april sammen med 2. sæson af den nye iCarly til de yngre seere.
DOWNLOAD FOTOS TIL TITLERNE I PARAMOUNT+’ NEWSROOM HER
PREMIERE 18. APRIL: THE FIRST LADY
Fra Lionsgate Television kommer nu dramaserien The First Lady instrueret af Susanne Bier. Serien handler om de amerikanske præsidentfruer og har Viola Davis, Michelle Pfeiffer og Gillian Anderson i nogle af de bærende roller. Den danske instruktør Susanne Bier har instrueret hele første sæson, der består af 10 afsnit.
Den nye serie har Oscar®, Emmy® og Tony-vinderen Viola Davis (Ma Rainey’s Black Bottom), som tidligere førstedame Michelle Obama, Oscar- og Emmy-nominerede Michelle Pfeiffer (French Exit) som Betty Ford og Emmy og Screen Actors Guild®-vinder Gillian Anderson (The Crown) som Eleanor Roosevelt i rollerne.
Serien er produceret til SHOWTIME af Lionsgate Television. Serien i 10 episoder er skabt af Aaron Cooley, er executive produceret af Oscar-vinderen Cathy Schulman (Crash), der også fungerer som showrunner, og så er Oscar- og Emmy-vinderen Susanne Bier (The Undoing) producer med Cathy Schulman ligesom Susanne Bier har instrueret hele sæson 1.
The First Lady har premiere d. 18. april i Danmark. Du kan se den officielle trailer lige HER

Pictured: Miles Teller as Al Ruddy and Dan Fogler as Francis Ford Coppola of the Paramount+ original series THE OFFER. Photo Cr: Nicole Wilder/Paramount+ ©2022 Paramount Pictures. All Rights Reserved.
PREMIERE 29. APRIL: THE OFFER
Den længe ventede, originale serie THE OFFER – en biografisk serie i 10 afsnit om skabelsen af Francis Ford Coppolas epokegørende gangsterfilm “The Godfather” – får premiere fredag d. 29. april – eksklusivt på Paramount+. Ved premieren slippes tre episoder fri d. 29. april – derpå et nyt afsnit hver uge.
THE OFFER er biografisk baseret på den Oscar®-vindende producer Albert S. Ruddy’s ekstraordinære og usete oplevelser under udviklingen og produktionen af filmen “The Godfather” fra 1972 – en stilskabende gangsterfilm af Francis Ford Coppola. Paramount+ i Danmark har premiere på serien dagen efter USA.
Seriens rolleliste er besat af skuespillere som blandt andre Miles Teller som Albert S. Ruddy, Matthew Goode som Robert Evans, Juno Temple som Bettye McCartt, Giovanni Ribisi som Joe Colombo, Dan Fogler som Francis Ford Coppola, Burn Gorman som Charles Bluhdorn, Colin Hanks som Barry Lapidus og Patrick Gallo som Mario Puzo.
Serien er i 10 afsnit, og der sendes et nyt afsnit hver uge. Serien er skrevet og skabt af den Oscar®vindende og Emmy-nominerede forfatter Michael Tolkin (“Escape at Dannemora,” “The Player”) og af Nikki Toscano (“Hunters”), der også er showrunner på serien. Udover Tolkin og Toscano, er den dobbelte Oscar®-vinder Albert S. Ruddy (“Million Dollar Baby,” “The Longest Yard,” “Hogan’s Heroes”), Miles Teller, Russell Rothberg og Leslie Greif executive producers på serien sammen med Dexter Fletcher (“Rocketman”), der også har instrueret de første afsnit.
Du kan se den officielle trailer lige HER

(L-R): Chiwetel Ejiofor as Faraday and Naomie Harris as Justin in THE MAN WHO FELL TO EARTH. Photo credit: Aimee Spinks/SHOWTIME.
PREMIERE 25. APRIL: THE MAN WHO FELL TO EARTH
The Man Who Fell To Earth er en amerikansk science fiction-tv-serie udviklet af Alex Kurtzman og Jenny Lumet, baseret på 1963-romanen af samme navn af Walter Tevis. I hovedrollerne ses Chiwetel Ejiofor, Naomi Harris og Jimmy Simpson. Serien kan ses på Paramount+, der d. 25. april lægger ud med et premiereafsnit og derpå et nyt afsnit hver mandag.
Serien handler kort fortalt om en alien, der ankommer til Jorden på et afgørende tidspunkt i menneskehedens udvikling, hvor den fremmede må konfrontere sin egen fortid for at afgøre vores fremtid.
Se traileren til The Man Who Fell To Earth lige HER

Pictured: Miranda Cosgrove as Carly of the Paramount+ series iCARLY. Photo Cr: Lisa Rose/Paramount+ ©2021, All Rights Reserved.
PREMIERE SÆSON 2 9. APRIL: iCarly
Hver lørdag fra d. 9. april kan de yngre seere glæde sig til sæson 2 af den populære iCarly-serie skabt af Dan Schneider med Miranda Cosgrove, Jerry Trainor og Nathan Kress i hovedrollerne.
Serien handler om en gruppe venner, der med Carly i spidsen sammen har et populært webcast. Serien følger venners hverdag med både glæder, sorger og udfordringer. Den nye sæson består af 10 episoder og på premieredagen slippes to epsioder løs. Derpå et afsnit hver uge.
Se den officielle trailer lige HER
PREMIERE 1. APRIL: FILMEN BLACKBIRD
Susan Sarandon, Sam Neill og Anson Boon har hovedrollerne i filmen Blackbird, instrueret af Roger Michell. Blackbird handler om en terminal syg moder, der for sidste gang bringer sin familie sammen, før hun skal dø. Filmen er en remake af den danske film Silent Heart fra 2014.
Se den officielle trailer lige HER
PREMIERE 1. APRIL: MISBEHAVIOUR
En gruppe af kvinder lægger en listig plan for, hvordan de kan forstyrre Miss World konkurrencen i London i 1970. Instrueret af Philippa Lowthorpe med Keira Knightley, Gugu Mbatha-Raw og Jessie Buckley i hovedrollerne.
Se den officielle trailer lige HER
PREMIERE 5. APRIL: DEN DANSKE FILM SHORTA
Hvad der helt nøjagtigt skete med 19-årige Talib Ben Hassi, mens han var i politiets varetægt, henstår i det uvisse. To betjente, Jens og Mike, er på rutinepatrulje i ghettoen Svalegården, da meddelelsen om Talibs død kommer og et utæmmeligt raseri hos de unge fører til oprør og et krav om hævn.
Instruktører er Frederik Louis Hviid og Anders Ølholm – med Jacob Lohmann, Simon Sears & Tarek Zayat i hovedrollerne
Se den officielle trailer lige HER
For yderligere information:
Xponering
Søren Hedman
Tlf. 40579715
Lennart Løfberg
Tlf. 22165010
PARAMOUNT+
Emma Strøbæk
PR Manager, Paramount Global, Nordics
Tlf. +46 730318346
Seneste kommentarer