Det globale drag-ikon og multi-Emmy® Award-vinder, RuPaul, er executive producer sammen med World of Wonder og MTV Entertainment Studios. Den nye serie har deltagere med fra 10 lande – herunder Danmark, USA, Mexico, Brasilien, Australien, Canada, England, Frankrig, Kina og Indien. Deltagerne kæmper om en samlet præmiesum på 250.000 dollars. “Queen of the Universe” har premiere den 10. december i Danmark – eksklusivt på Paramount+

Download fotos HER

Se trailer HER

København, den 10. november 2021 – Paramount+ kan i dag løfte sløret for castet til den længe ventede, globale sangkonkurrence, QUEEN OF THE UNIVERSE, og at den danske drag queen Betty Bitchslap er blandt de 14 drag queens, der skal kæmpe om førstepræmien på 250.000 dollars. Det er det globale drag-ikon og muliti-Emmy vinder RuPaul, der er executive producer på serien. De første to afsnit af QUEEN OF THE UNIVERSE får premiere den 10. december eksklusivt på Paramount+ i Danmark.

I denne første sæson bringer konkurrencen 14 af verdens bedste drag queens sammen for at kæmpe om titlen som “Queen of the Universe” og en kontantpræmie på 250.000 dollars. Hver episode tester deltagernes vokale evner, når de optræder foran et live-publikum og seriens særdeles kompetente dommerpanel kaldet “Pop Diva Panelet” bestående af multi-Emmy og GRAMMY® nominerede Vanessa Williams, den platin-sælgende artist, tre gange Emmy®-vindende producer og dommer i RUPAUL’S DRAG RACE Michelle Visage, den amerikanske drag-superstjerne Trixie Mattel og sidst men ikke mindst den tre gange GRAMMY-nominerede sangerinde Leona Lewis. Den femdobbelte BAFTA TV-prisvinder og verdenskendte tv-vært Graham Norton er vært i konkurrencen.

De 14 drag queens fra hele verden, der skal kæmpe om titlen, er:

ADA VOX (San Antonio, TX, USA) Instagram: @adavox, Twitter: @adavox
Ada er tidligere top 10-deltager i American Idol. Ada Vox er et levende bevis på, at alt er større i Texas – ikke mindst hendes stemme. Som performer igennem syv år er Ada mere end klar til vise sine vokale evner på en global platform og få den anerkendelse, hun søger.

ARIA B CASSADINE (Atlanta, GA, USA) Instagram: @ariabcassadine, Twitter: @ariabcassadine
Aria B Cassadine vandt i 2018 “Miss Gay Black America”, og er nu klar til at føje “Queen of the Universe”-titlen til samlingen. Hun begyndte sin drag-karriere ved at blive udfordret af en ven, og Aria går på den globale scene for at tilføje endnu en titel til sit imponerende cv.

BETTY BITSCHLAP (København, Danmark) Instagram: @betty_bitschlap
Betty er fuldtidsperformer både når hun er drag, og når hun ikke er. Betty Bitschlap vil med sin rockede stil slå publikum omkuld. Betty har en stor palette at trække på, når det kommer til stil. Med et blink kan hun transformere sig selv fra en punk-rockstar fantasi til en glamourøs drag med pailletkjole og ikke et hår, der sidder forkert. Læs meget mere om Betty lige HER

CHY’ENNE VALENTINO (Chicago, IL, USA) Instagram: @chyennev, Twitter: @ChyValentino
Chy’enne Valentino har sunget siden hun var fem år. Som 18-årig gik turen til scenerne som deltager i “Miss Continental Plus” i 2018. Hun er tidl. American Idol-deltager og har i dag sit eget bageri kaldet “Pound Your Cakes”. Hun er nu klar til at bruge kræfterne på sin stemme og bevise, hun er den rette vinder.

GINGZILLA (Sydney, Australien) Instagram: @Gingzilla, Twitter: @Gingzilla
Efter at have været på kunstskole i Australien og klovneskole i Paris, skal den over to meter høje, indfødte australier Gingzilla ikke gøre sig store anstrengelser for at skille sig ud fra mængden. Hun er ikke uerfaren med konkurrencer og har optrådt i både America’s Got Talent og X Factor i England – og nu er hun klar til at erobre universet.

GRAG QUEEN (Canela, Brasilien) Instagram: @gragqueen, Twitter: @gragqueen
Da den sprængfarlige brasilianske Grag Queen voksede op var hun bl.a. sanger i en kirke. I dag dyrker hun masserne via sociale medier, hvor hun har over 2 millioner TikTok fans, der alle elsker hendes optrædener og hendes overgearede personlighed.

JUJUBEE (Boston, MA, USA) Instagram: @jujubeeonline, Twitter: @jujuboston
Har to gange været med i RuPaul’s Drag Race All Star med en personlighed, der har erobret millioner af hjerter. Jujubee er en multitrussel mod de andre deltagere: Lipsync, komiker, artist og makeup artist – hun magter det hele. Hun er måske mest kendt for sine glamourøse og stylede drags, og hun er nu klar til at vise hele verden, at hun ikke bare er et kønt ansigt, men også har en fantastisk sangstemme.

LA VOIX (London, England) Instagram: @lavoixtheshow, Twitter: @lavoixtheshow
Hjemmebane drag queen’en La Voix har allerede erfaring med det royale, idet hun har optrådt for det engelske kongehus. Hun er tidligere deltager i Britain’s Got Talent, og i dag fylder hun teatre over hele England. Hendes navn er fransk og betyder helt simpelt: Stemmen.

LEONA WINTER (Paris, France) Instagram: @iamleonawinter, Twitter: @OfficielLeona
Leona Winter er kontratenor-baryton med en stemme, der rækker over tre oktaver. Hun kaldes ofte “tres jolie” af sine fans verden over. Hendes sang-talenter blev vist frem i det franske “The Voice”, hvor hun nåede semifinalen, mens hun senere vandt The Switch – Chiles udgave af Drag Race.

MATANTE ALEX (Montreal, Canada) Instagram: @matante.alex, Twitter: @matantealex
Matante Alex begyndte at synge som 13-årig i sine forældres kælder og opdagede sin sande passion – jodling! Matantes navn kan oversættes til “min tante” på fransk, men denne opfindsomme Drag queen, med et hjerte af guld, er alt andet end traditionel.

NOVACZAR (New York City, New York, USA) Instagram: @novaczar

Novaczar kommer fra New York City og er nok den yngste drag queen i konkurrencen, men hun er ikke afskrækket. Denne selvudråbte “kejserinde af galaksen” har nemlig et hemmeligt våben – en stemme, der er blevet trænet i opera, rock og musicals, og hun er nu klar til at regere de fjerneste dele af galaksen.

RANI KO-HE-NUR (Mumbai, India) Instagram: @sushantdivgikr

Med kronen fra Mr. Gay India 2014 blandt sine meritter, har Rani Ko-he-nur over en million Instagram-følgere, og hun har optrådt i utallige magasiner som Vogue India, Cosmopolitan og Elle. Efter også at have optrådt på Forbes 30 under 30-listen er den kønsflydende performer klar til at bryde igennem på den globale scene og dele sin sanggave med verden.

REGINA VOCE (Mexico City, Mexico) Instagram, Twitter: @reginavocedrag

Med over 30 års sceneerfaring og som tidligere performer i Cirque Du Soleil, arbejder Regina nu som vokalcoach. Navnet Regina Voce betyder “Stemmens dronning” på italiensk og nu er spørgsmålet, om hun kan blive “Queen of the Universe”

WOOWU (Guangzhou, China) Instagram: @woowu_eli

Den selvlærte sangerinde WooWu forlod sit traditionelle kantonesiske hjem i Guangzhou til fordel for Shanghais klare lys. WooWu er fan af Christina Aguilera, Cher og Patti Labelle. Hun beskriver sin drag-persona som “pink, feminin og perfekt”, WooWu deltager i konkurrencen i håb om ikke blot at kaste lys over den voksende drag-scene i Kina, men også for at bryde barrierer.

QUEEN OF THE UNIVERSE er produceret af MTV Entertainment Studios og World of Wonder, der også har produceret Emmy® Award-vinderfranchisen “RuPaul’s Drag Race”.

OM PARAMOUNT+

Paramount+ er en global digital streamingtjeneste fra ViacomCBS, der har et bredt udvalg af kvalitetsunderholdning til publikum i alle aldre. Internationalt har streamingtjenesten et omfattende bagkatalog med originale serier, tv-programmer og populære film på tværs af alle genrer fra verdensberømte brands og produktionsselskaber, herunder SHOWTIME, BET, CBS, Comedy Central, MTV, Nickelodeon, Paramount Pictures og the Smithsonian Channel. Dertil kommer et solidt udvalg af lokalt førsteklasses indhold. For mere information, besøg www.paramountplus.com og følg Paramount+ på Instagram: @paramountplusdanmark, Facebook: Paramount+ Nordic og Youtube: Paramount+ Nordic

Om MTV Entertainment Group:

MTV Entertainment Group når over 1,4 milliarder unge mennesker verden over gennem både streaming, sociale- og linære platforme i 180 lande og med over 725 millioner SoMe-følgere. Det gør MTV til en af de førende medievirksomheder til unge i verden. MTV Entertainment Studios forbinder sit publikum gennem ni ikoniske brands, herunder MTV, Comedy Central, VH1, CMT, Pop, Logo, Smithsonian, Paramount Net og TV Land. De producerer prisvindende serier, film og dokumentarfilm.

Om World of Wonder:

I tre årtier har den prisvindende medievirksomhed World of Wonder introduceret publikum til nye verdener, talenter og ideer. En pioner inden for både manuskript- og dokumentarformater på tværs af tv, film og digitale platforme, WOWs produktive portefølje inkluderer det globale fænomen og Emmy-prisvindende “RuPaul’s Drag Race” franchise (VH1/Logo/WOW Presents Plus), “Million Dollar Listing” LA & NY (Bravo) og “Big Freedia: Queen of Bounce” (Fuse.)

WOWs rige dokumentarstamtavle inkluderer premiere på syv projekter på Sundance Film festival og adskillige produktioner for netværk, herunder HBO, E!, BBC og biografudgivelse gennem WOW Dokumentar. Bemærkelsesværdige filmprojekter inkluderer “Mapplethorpe: Look at the Pictures”, “Party Monster” og “The Eyes of Tammy Faye”. World of Wonder har også skabt et betydeligt digitalt fodaftryk med sin streamingtjeneste WOWPresents Plus og YouTube-kanalen WOWPresents. Det udvidede World of Wonder-univers inkluderer musikselskabet World of Wonder Records, WOW Podcast Network og verdens største messe for drag queens RuPaul’s DragCon. Medstifterne Randy Barbato og Fenton Bailey er blevet udnævnt til Varietys Reality TV Impact Report, hædret med IDA Pioneer Award, er på Realscreens Global 100-liste og udvalgt til OUT100-listen for deres banebrydende arbejde. World of Wonder skaber ud af fra en historisk bygning/gallerirum i hjertet af Hollywood.