I dag kan radiostationen The Voice afsløre endnu et stort navn til The Voice ’19-koncerten i Tivoli på lørdag. Danmarks ubetinget største DJ og producer MORTEN (Morten Breum) kommer nemlig også og spiller til årets koncert. Sammen med blandt andre Medina og den canadiske hit DJ-duo Loud Luxury fuldender han dermed perlerækken af artister ved dette års The Voice-koncert på plænen i Tivoli. Det er 15. gang, The Voice præsenterer de største danske stjerner og  internationale artister ved den store The Voice-koncert. Der er warm-up på Orangeriet fra kl. 18.00 og show på Plænen fra kl. 20.30 – 23.00.

Den danske DJ Morten Breum med kunstnernavnet MORTEN ser frem til at stå på scenen til The Voice ´19 sammen med alle de andre artister på lørdag d. 7. september.

“Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem og stå på plænen i Tivoli igen, denne gang til The Voice ’19. Sidste gang var fantastisk, på lørdag bliver endnu vildere,” fortæller MORTEN, der nok er vant til at spille på de største venues i verden fra Las Vegas til Ibiza, men han er ikke blevet for stor til at vende tilbage til Danmark for at spille op til en gigantisk fest til The Voice ’19!

Udover MORTEN, der er blevet afsløret i dag, har The Voice siden starten af august kunne tilføje både Loud Luxury og Medina til rækken af optrædende. Duoen Loud Luxury består af de canadiske universitetskammerater Andrew Fedyk og Joe Depace. De har på rekordtid indtaget alverdens radioer og klubber. Deres største hit “Body” feat. Brando er det mest spillede internationale hit på The Voice det seneste år.

Medina kunne sidste år fejre 10 års jubilæum som sangerinde og sangskriver på den danske popscene og har efterhånden mere end 400.000.000 streams på diverse platforme og utallige hits på samvittigheden. Det er i år 8. gang Medina spiller til en The Voice-koncert i Tivoli. I 2011 vandt hun The Voice Prisen.

VINDER CHRISTOPHER THE VOICE-PRISEN FOR 5. GANG ?

Traditionen tro uddeler og hylder radiostationen en række personer ved den årlige koncert. I år bliver der uddelt fire priser:

  • The Voice Prisen – ærespris der gives til den mest populære danske artist på The Voice. Det er en eftertragtet fanpris,  der afgøres ved lytterafstemning. Første gang The Voice Prisen blev uddelt var i 2006, hvor den gik til Outlandish. Prisen afgøres af stemmerne på  www.radioplay.dk/thevoice . Christopher kan i år vinde for 5. gang.
  • Årets danske streamingartist uddeles for første gang i år. Her hyldes den mest populære danske streamingartist. Vinderen er fundet via en afstemning blandt YouSee Musiks brugere. De nominerede er Gilli, Lukas Graham, Mø, Kesi, Scarlet Pleasure og Christopher.
  • Årets Producer. The Voice har nomineret de hitmagere, der har siddet bag knapperne på årets tre allerstørste danske The Voice hits. De nominerede er Hennedub & Nicki Pooyandeh for Kesi “X”,  Vera & Mads Koch for Lord Siva x Vera “Paris” samt Martin Jensen for Martin Jensen x James Arthur “Nobody “.
  • Årets Inspiration– gives til en eller flere personer, som på hver deres måde har forsøgt at ændre vores vaner til det bedre, inspireret os til at være os selv, opfordret til større tolerance eller nedbrudt barrierer mellem køn og samfundslag. De nominerede er Tessa, Peter Falktoft og Gigis.

ÅRETS SAMLEDE LINE-UP

The Voice-værterne Ida-Sophia, Nicolas og Chriz kan på lørdag dermed præsentere publikum for en imponerende liste af artister både på opvarmningscenen på Orangeriet og på Plænen til The Voice ’19 i Tivoli. Årets artister er:

Plænen

  • TopGunn
  • Benjamin Hav
  • Benal
  • Emil Kruse
  • Nicklas Sahl
  • Lord Siva & Vera
  • Loud Luxury
  • MORTEN
  • Medina
  • Christopher
  • Clara
  • Zookeepers
  • Sivas

Warm-up scenen v. Orangeriet

  • Stefan
  • Chris Burton
  • Ea Kaya
  • Theresa Rex

THE VOICE-KONCERTERNE HAR VÆRET EN MASSIV SUCCES I 15 ÅR

Radiostationen startede med de store koncerter i 2004. Siden har en lang række store danske og udenlandske stjerner optrådt ved The Voice-koncerterne. I år forventer man at runde 500.000 publikummer, der gennem tiden har overværet koncerterne. I tidens løb har over 150 forskellige artister optrådt til koncerterne.

“Da vi startede de årlige koncerter i 2004, havde vi nok ikke helt forestillet os, at koncerterne ville blive en så massiv succes og skabe et fællesskab om tidens populære artister. Vi elsker successen og prøver hvert år at overgå året før. Sidste år var der 24.000 på Plænen, og mon ikke vi med årets line-up vil fylde Plænen endnu engang og runde en halv million gæster siden vi startede i 2004?”, siger Tobias Nielsen, COO Bauer Media, der også er idémand til The Voice-koncerterne.

Om The Voice-koncerterne

Siden 2004 har 150 forskellige artister optrådt og flere end 480.000 publikummer har haft fornøjelsen af at opleve de årlige The Voice-koncerter. The Voice ’19 løber af stablen lørdag d. 7. september. Der er warm-up på Orangeriet fra kl. 18.00, rød løber mellem kl. 19.00 – 20.00 og show på Plænen fra kl. 20.30 – 23.00. Det kræver blot en almindelig adgangsbillet til Tivoli for at opleve koncerten, og der er naturligvis også adgang for gæster med årskort til Tivoli. Ønsker man, at komme helt tæt på stjernerne på Plænen, kan man købe de eftertragtede Inner Circle-billetter.

Om The Voice

The Voice er ejet af Bauer Media, der også står bag radiostationerne NOVA, Radio 100, Pop FM, Radio SOFT og myROCK samt den digitale platform RadioPlay (web og app). Med mere end to millioner lyttere hver uge er Bauer Media førende indenfor kommerciel radio i Danmark.

For yderligere oplysninger:

Lennart Løfberg, tlf. 22165010, ll@xponering.nu

Søren Hedman, tlf. 40579715, sh@xponering.nu