Vil du blive klogere på både teknik, lyd, billede og tidens nyeste gadgets i AV-branchen? Så kom til Bella Center i København den 2. og 3. november, hvor MonitorExpo 2016 er centrum for Skandinaviens største udstilling og messe for alle de seneste nyheder inden for professionelt AV-udstyr. MonitorExpo sætter rekord i år, idet over 100 udstillere er klar til at præsentere og fremvise de seneste, teknologiske landvindinger inden for audiovisuelt udstyr – og de muligheder, det giver både professionelle medier og almindelige brugere. MonitorExpo 2016 sigter hovedsaglig på professionelle i tv-, medie- og teaterbranchen, men alle teknik-interesserede er også mere end velkomne. Det er gratis at komme ind.

Alle nyheder inden for lyd, billede og medieteknik er i fokus, når de mange udstillere præsenterer det nyeste gear, de nyeste landvindinger og ikke mindst de nye muligheder, ny teknologi giver både professionelle og amatører. MonitorExpo 2016 giver nemlig alle interesserede muligheden for at opleve de nye muligheder, lige fra high-end digital foto, 4K og streaming til lys, nye, digitale muligheder og lyd. Tillige bliver der flere key note-speakere, konferencer, foredrag og muligheder for at opleve den nyeste teknologi i arbejde under de to dage, messen varer.

MonitorExpo afholdes for 4. gang – og har i år flere udstillere end nogensinde. 105 udstillere står klar med den nyeste teknologi inden for AV-udstyr. Og besøgende kan blandt andet opleve verdens første 3LCD-laserprojektor, en ny form for visuelt samarbejde i Polycom RealPresence-systemet samt nye kameraer, nye skærme og meget mere teknologi i den ende, der både letter ens arbejde og tilføjer kvalitet.

SCENER OG INDLÆG I CENTRUM

På årets MonitorExpo i Bella Center vil der være i alt fem scener – de vil hver især være centrum for indslag og talere på en lang række emner om lyd, lys, billede og AV. Internationale og nationale eksperter står i kø for at dele ud af deres viden – og alle konferenceindslag på MonitorExpo er ligesom selve messen gratis. Alle scener vil være åbne og kan opleves, mens man går rundt på messen. En scene er forbeholdt mere lukkede arrangementer.

Indholdet i alle indslag vil kredse om billede, lyd, lys og AV. Oplev blandt andre Simeon Quarrie, der med karrierestart inden for still og video af indiske bryllupper, nu er blevet en succesfuld instruktør og fotograf inden for corporate video. Peter Hjorth, der via VFX videoeffekter i Lars Von Trier film som “Antichrist” og “Melancholia” har erobret flere Robert statuetter. Oplev også et helt nyt, en-mands betjent set-up beregnet for videojournalister og de mere moderne vloggere, præsenteret af Kristian Frederiksen. Vlogs er de meget populære video-logs, som stadigt flere laver på YouTube mv.

På lydsiden vil man blandt andre kunne opleve Francois Montignies fra L-Acoustics, Jonas “Jones” Wagner, ingeniør hos tyske d&b og ingeniør Thomas Lund. Fokus er lyd, akustik og hvordan man får implementeret disse i mastering, og hvad det betyder for lyden på streaming-tjenesterne og TV-produktioner.

På lyssiden kommer blandt andre Peter Plesner fra Brother, Brother & Sons. Han giver sit bud på fremtidens nye innovative teknikker og den udvidede formfaktor, som LED teknologien gør mulig. Lysdesigner Jakob Kvist fortæller samtidig om arbejdet bag spektakulære lys-installationer. På MonitorExpo vil der også være konferenceindslag omkring teaterlys.

Blandt de mange nyheder vil det også være muligt at opleve den unikke

Polycom Real Presence – en helt ny form for visuelt samarbejde på tværs af afstande. Enheden har monteret fire HD-skærme, et 360-graders kamera, højttalere og mikrofoner. Denne unikke, nye kommunikationsform kan opleves på Informationstekniks stand. Man kan også opleve VIA GO, en simpel og lige ud af landevejen måde at starte en præsentation på – i højeste billedkvalitet (til iOS, Android, Chromebook, PC og Mac).

På billedsiden kan man se frem til at få lov til at prøve den nye Canon Cinema EOS-serien på MonitorExpo, herunder EOS C700. Og fra Samsung kan man se frem til at opleve en videovæg. Og det er ikke bare førsteklasses skærme, men også en løsning, der leverer et imponerede display i UHD opløsning med op til 25 skærme.

MonitorExpo ved af erfaring, at de mange udstillere gerne gemmer på overraskelser, og at man derfor kan se frem til mange flere produktnyheder og ny teknologi inden for AV-branchen.

FEST OG FARVER PÅ DEN STORE SCENE

Den store scene på MonitorExpo vil blive brugt til at fejre både branchen og de nye, innovative produkter, som er kommet på markedet inden for de sidste år. Sent på 1. udstillingsdag præsenteres Monitor Award Show. Her vil Monitor kåre årets modtagere af Monitor Innovation priserne inden for billede, lyd, lys og AV. Monitor uddeleler desuden en Branche Award og en Læser Award

MonitorExpo arrangeres af Mediehuset Monitor, der blandt andet står bag

monitor.dkmonitorbusiness.dktv.monitor.dk og mediehusetmonitor.dk

Du kan læse meget mere om MonitorExpo lige her:

http://www.monitorexpo.dk/