Mond of Copenhagen udvider nu med en 316 kvm stor butik, der tager pladsen som Nordens største custom tailoring butik. Brødrene slår dørene op til den nye butik sidst i april, og der vil være officiel åbningsreception den 26. april.

Mond of Copenhagen har siden 2013 erobret markedet for eksklusive skræddersyede habitter gennem custom tailoring og 3D-scanninger af kunden, så pasformen bliver helt perfekt. Det er ikke en overdrivelse at påstå, at de to brødre Martin og Michael Birch Jacobsen med deres skræddersyede jakkesæt har ramt en trend hos de danske mænd. Og nu får successen et tredje ben med en helt ny butik på Strandvejen i Hellerup ved København. Den nye butik vil åbne på Strandvejen 203 og bliver fremover Mond of Copenhagen’s flagskibsbutik. Butikkerne på Ågade og i Aarhus fortsætter naturligvis.

”Vi har store ambitioner med MOND of Copenhagen. Vi ser naturligvis på at gå ind i andre lande med vores koncept. Men først skal vi konsolidere os i Danmark. Og efter lang tids søgen har vi endelig fundet lokaler, der matcher de ambitioner, som Mond of Copenhagen har. Vi har i vores nye flagskibsbutik valgt at nytænke købsoplevelsen, hvorfor vi har tilført et herreværelse med egen bar. Her kan man som kunde eksempelvis nyde et glas whisky med sine venner, alt imens der bliver taget mål, 3D-scannes m.v.,” siger Michael Birch Jacobsen.

”Vores kunder er både forretningsfolk, brudgomme og alle andre, der elsker det flotte, kvalitetsjakkesæt. En stor del af vores kunder kommer fra Hellerup og omegn, og derfor har vi længe ønsket at have en butik i området. De nye lokaler har et væld af muligheder og kombineret med de gode parkingsforhold var vi ikke i tvivl om, at det var den rette placering for vores videre rejse”, supplerer Martin.

Konceptet vil være det samme som i de andre butikker: 3D bodyscanner og italienske metervarer. Priserne for jakkesæt ligger fra 3999 kroner og skjorter fra 799 kroner. Ud over jakkesæt tilbyder Mond of Copenhagen også skræddersyede skjorter, og at man kan designe sine egne sko, plus masser af accessories til den kvalitetsbevidste gentleman.

Læs mere om Mond of Copenhagen på deres hjemmeside på www.mond.dk.

I forbindelse med lanceringen af den nye butik vil der blive afholdt åbningsfest d. 26 april i butikkens lokaler fra kl. 16-19.

MOND of Copenhagen er et APS og havde i 2014 en bruttofortjeneste på 1,266 millioner kroner. I 2015 var de vokset til 2,175 millioner kroner, mens de i 2016 afleverede et rekordregnskab med en bruttofortjeneste på 4,5 millioner kroner. Regnskabet for 2017 er lige på trapperne og viser igen vækst i et ellers stærkt konkurrencepræget marked.

For yderligere oplysninger:

MOND of Copenhagen

Michael Birch Jacobsen

Tlf. +45 20 64 40 55

Xponering

Søren Hedman

Tlf.: +45 40 57 97 15