Bornholm Spirits har stor succes med de otte, kendte, økologiske snapse på paletten sammen med både den årlige Limited Edition snaps, den prisvindende Vodka Bornholm og det almindelige sortiment fra Den Bornholmske Spritfabrik i Nexø. På udviklingsbordet ligger lige nu desuden Gin Bornholm og Bitter Bornholm. Nu lancerer firmaet så den nye Special Editon-serie, der kan købes i udvalgte supermarkeder samt vin- og spiritusbutikker. Første Special Edition er lavet af den bornholmske kok Casper Sobzyk. 

“Vi har med købet af fabrikken i Nexø fokus rettet mod en stor vækst for både vores normale sortiment ligesom vi nu udvider med “Special Edition”, hvor en række dansk kokke efter tur skal udvikle nye, specielle snapse til vores kræsne kunder. Målet er samlet set at øge hele outputtet fra Den Bornholmske Spritfabrik, og dermed sikre både de bornholmske arbejdspladser, men også at vækste hele firmaet, da Bornholm Spirits heldigvis oplever en flot vækst for vores kvalitetsprodukter,” siger Simon Lorentzo Jensen, den ene af de fem ejere bag Bornholm Spirits.

Special Edition Snaps i samarbejde med Casper Sobczyk

Hvert år har Bornholm Spirits lanceret en meget populær “Limited Edition” snaps på deres fødselsdag i oktober – en årlig special snaps, der har fundet et trofast publikum og i dag er populære samleobjekter. Nu følger firmaet op med nye snapse under begrebet “Special Edition” – en serie af nye snapse, der hver især skal udvikles i samarbejde med danske kokke. Den første er lavet af kokken Casper Sobczyk.

“Jeg er jo selv bornholmer, og jeg vil med stor glæde støtte alt, der kommer fra min fødeø, hvis det har kvalitet. Og da firmaet spurgte mig, om jeg ville udvikle deres første Special Edition, slog jeg til med det samme. Jeg elsker god smag og kvalitet, og idet de gav mig frie hænder, har jeg nu skabt en snaps, der egner sig til alt fra at drikke rent og iskold til at bruge i cocktails mv. Smagen med rabarber og stjerneanis har jeg lavet på grund af stor kærlighed til det danske forår og den herlige danske sommer, hvor rabarberne kommer op af jorden rundt omkring i det danske land. Den smager af sommer og glæde, og er også fantastisk i det søde køkken som ingrediens i desserter, hvor dens smukke, lyserøde farve for alvor kommer til udtryk. Jeg håber i den grad, Bornholm Spirits får succes med den nye Special, fordi jeg da håber på, jeg også kan være med til at udvikle flere gode snapse og også derigennem støtte Bornholm. Jeg har allerede en genial ide til en vintersnaps, men det tager vi senere,” siger Casper Sobczyk, der sætter meget stor pris på den iværksætterånd, der hersker på Bornholm i disse år.

“Vi kan det hele derover og så er vi ikke bange for at tage fat – det er fedt at være en del af,” siger Casper Sobczyk.

Hvorfor Special Edition?

“Vores snapse har altid været kendt for den gode smag, og hvem er egentlig bedre til at finde den helt rette smag end førende, danske kokke? Hele den ide har ført til, at vi fremover vil lancerer nye special editions med kendte kokke. Der er blevet tryllet med gode råvarer og skabt en smags- og sanseoplevelse i særklasse med Special Edition nr. 1 med rabarber og stjerneanis og en lavere alkoholprocent end normalt for snapse. Den nye er på kun 25 procent. Nedsatte alkoholprocenter som i øvrigt er en stor trend i år. Med både købet af spritfabrikken på Bornholm og udvidelsen af vores portefølje ønsker vi blandt andet at styrke vores bornholmske identitet, og blive et bredere kendt kvalitetsmærke for dansk spiritus,” siger Bornholm Spirits salgschef Jesper Beckmann og tilføjer,:

“Samarbejdet med Casper er vores første af slagsen, og vi har været utrolig glade for det. Casper er fuld af energi og en fantastisk kok. Snapsen, han har skabt,  er spændende og smager fantasisk, så nu glæder vi os bare til at den lander over hele landet ,så folk kan smage 12 måneders forberedelse og udvikling. Vores plan for fremtiden er, at vi skal byde på en masse spændende collabs/samarbejder med prominente navne i den gastronimske verden. At få Casper med fra start sætter baren højt, og det understreger også, at vi har en mangfoldigt brand, som folk gerne vil arbejde med”.

“Bornholm Spirits er på kun fem år gået fra at være en lille gruppe af entusiastiske, kreative venner med en ide om at forny danskernes glæde ved snaps, til at blive langt mere professionelle i alt, hvad vi gør – lige fra produktionen til at ende på danskernes borde. Det skal hele vores nye organisation sikre vil fortsætte – både med et bredere sortiment i vanlig kvalitet sammen med en mere professionel organisation på ikke mindst salssiden”, siger han.

I dag har Snaps Bornholm otte smagsvarianter af snaps og 5 Limited editions i sortimentet, og de er alle lavet på de bedste råvarer og med økologi i højsædet. Vodka Bornholm blev lanceret i slutningen af 2018. Snart lanceres der også andre, nye produkter fra fabrikken i Nexø, der tillige også har egne, anerkendte produkter. Special Edition nr. 1 lanceres d. 1. juli. Snaps Bornholms hovedkontor ligger i Amaliegade i København, mens al produktion foregår i Nexø.

Læs mere om Snaps Bornholm lige her: www.bornholmspirits.com

For yderligere information:

Snaps Bornholm ApS

Amaliegade 14

1256 København K

Partner Simon Lorentzo Jensen

Tlf: 2779 0742

Mail: simon@bornholmspirits.com

Jesper Beckmann

Salgschef

Tlf: +45 2129 1506

Mail: beckmann@bornholmspirits.com