Jan Glæsel og Rumors Corner har vind i sejlene med livemusik og stort band. Nu har de den udsøgte fornøjelse at præsentere tre sommerkoncerter med de legendariske værter fra P4’s lørdagsprogram ‘FONK – Det er Lørdag’.
Når kalenderen skriver juni 2018, er det for alvor sommer – og dermed også den tid, hvor Jan Glæsel og Rumors Corner afholder årets mest besøgte koncerter – nemlig deres sommerkoncerter. I år går Jan Glæsel og orkester all in med hele tre udgaver af ‘Horny Night Sommer Dansefest’. Som noget nyt er det i år radioværterne Henrik Milling og Nicolai Molbech fra DR P4-programmet “FONK – Det er Lørdag”, der tilrettelægger koncerternes program.
“Samarbejdet er kommet i stand efter, at de populære radioværter i februar dukkede op til én af vores koncerter i Sigurdsgade, og der sagde det bare ‘KLIK’ med det samme. Et samarbejde blev aftalt, og det udmønter sig nu i tre enestående koncerter den 19., 20. og 21. juni ‘I Lunden’ på Travbanen i Charlottenlund”, fortæller Jan Glæsel begejstret.
Publikum kan glæde sig til numre fra Earth Wind & Fire’s udødelige repertoire med afstikkere til alt andet legendarisk funk, soul og disco, hvor blæsere og svedige vokaler er i centrum med kunstnere som Donna Summer, Phil Collins, James Brown, Diana Ross, Bee Gees, George Duke, Hot Chocolate og mange, mange flere.
Det hele bliver undervejs krydret med masser af musikalske anekdoter fra de legendariske radioværter Henrik Milling & Nicolai Molbech. De to funk- og disco-professorer vil være værter på alle tre sommerkoncerter. De vil her generøst dele ud af deres ekspertise opsamlet igennem de sidste 30 år omkring funk og disco og lægge op til de musikalske lækkerier. Og det hele er LIVE.
Milling & Molbech’s enorme succes, som de udvider uge efter uge i æteren, skyldes at den generelle interesse for funk- og discomusikken er støt stigende. Et andet element er deres utrættelige, energiske og humoristiske præsentation af viden på musikområdet – en facon Rumors Corner elsker, da de også selv altid fortæller intenst om den musik, de spiller.
Sommerkoncerterne afholdes ‘I Lunden’ på Travbanen i Charlottenlund, og traditionen tro er gulvet ryddet for stole og erstattet af ét kæmpe dansegulv. Samtidig udvides bandet til koncerterne. Blæsersektionen går fra to til fem mand, så orkestret i alt kommer op på 15 mand på scenen.
Sommerkoncerterne er altid de sidste koncerter inden sommerferien hos Rumors Corner, der året igennem i Sigurdsgade i København og ‘I Lunden’ på Travbanen i Charlottenlund har budt på adskillige livekoncerter med Danmarks bedste livemusikere.
Hvornår: Tirsdag den 19., onsdag den 20. og torsdag den 21. juni kl. 20:00
Hvor:
‘I Lunden’ på Travbanen – Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund
Billetter: Billetter koster kr. 300,- pr. stk. og kan købes på www.rumorscorner.dk
Læs meget mere om Rumors Corner på deres hjemmeside – www.rumorscorner.dk – eller på deres sociale medier.
Ønsker du at tale med Jan Glæsel, så kontakt venligst:
Xponering
Søren Hedman
Tlf.: +45 40579715
Seneste kommentarer