Med Gadens Børns ambassadører – Ole Henriksen, Sarah Grünewald, Manu Sareen, Rikke Hertz og Kamilla Byriel – i spidsen, afholder organisationen i weekenden den 12.-13. juni 2021 – begge dage fra kl. 10-17 – et kæmpe luksus loppemarked på BMW-forhandleren Jan Nygaards parkeringsplads og Experience Center i Lyngby. Her kan besøgende, udover at købe lækkert designertøj, også opleve modeshows med de frivillige, miniudgave af Ole Henriksens Glow Show og høre mere om Gadens Børns store arbejde for indiske gadebørn, der særligt lige nu er ekstra udsatte pga. COVID-19. På loppemarkedet kan besøgende blandt andet købe Sarah Grünewalds brudekjole og tøj fra hendes værtsrolle i “Vild Med Dans”.
Det er den danske hjælpeorganisation Gadens Børn, der står bag arrangementet, og som siden oktober 2020 har drevet en luksus second-hand butik på Frederiksberg. I butikken sælges donerede genbrugsvarer fra lækre brands som Gestuz, Malene Hoecke, Sui Ava, Lovechild 1979, Baum und Pferdgarten, Munthe, Mads Nørgaard, Silfen Studio, Malene Birger og Lollys Laundry i donerede lokaler og arbejdskraft. Derfor har “Luksus Second Hand by Gadens Børn” siden åbningen kunne sende 270.000 kr. direkte ned til organisationens 12 gadebørnsprojekter i Kolkata, Indien. Beløbet er lig et års skolegang for 270 gadebørn.
“Forholdene i Indien er lige nu meget kaotiske pga. COVID-19. Vores frivillige knokler i døgndrift for at hjælpe og beskytte gadebørnene og sikre dem adgang til både mad og eventuel lægehjælp samt ikke mindst til en uddannelse, der skal ruste dem bedre til fremtiden.” fortæller Gadens Børns generalsekretær, Pia Lindell Qwist.
Under værtskab af Gadens Børns ambassadører – Ole Henriksen, Sarah Grünewald, Manu Sareen, Rikke Hertz og Kamilla Byriel – flyttes butikken d. 12. og 13. juni uden fra sine normale fire vægge til Jan Nygaards parkeringsplads og Experience Center i Lyngby. Her vil begge dage byde på modeshows med butikkens luksusvarer og med diverse fra ambassadørernes klædeskab, som kan købes i de indendørs luksusboder til gode priser. Samtidig vil der være et lotteri med bl.a. lækre produkter fra Ole Henriksen.
Loppemarkedet kommer udendørs også til at bugne af mad- og drikkeboder, højt humør og alskens lækkerier fra lørdagens 40 loppestande – med hensyn til alle gældende regler for sammenkomster under coronaen.
En af de ambassadører, som de besøgende kan møde, er tv-vært og skuespiller Sarah Grünewald:
“Gadens Børn har en KÆMPE plads i mit hjerte. Det er en organisation, som når i mål med alt, hvad de sætter sig for. Pia burde have den største ærespris for det kæmpe arbejde, hun udfører. Jeg glæder mig til at deltage og hjælpe med at afvikle modeshows med de frivillige og til selv at sælge ud af noget af mit eget tøj til fordel for Gadens Børn. Jeg medbringer bl.a. en kjole, som jeg har båret i Vild med Dans og den kjole, som har betydet allermest for mig nemlig min brudekjole. Jeg går meget op i bæredygtighed og er stor fortaler for, at tøjet får et nyt liv. Jeg skal jo ikke bruge min brudekjole igen, så derfor vil det glæde mig meget, hvis den kan komme videre og bringe lykke på en andens store dag,” fortæller Sarah Grünewald.
Søndag går en af verdens måske mest inspirerende og motiverende mænd, Ole Henriksen, på scenen med et mini “Ole Glow Show”, hvor han også får selskab af Gadens Børns stifer, Pia Lindell Qwist og resten af ambassadørholdet. Her vil de tale om arbejdet i Gadens Børn, og hvad det betyder for de enkelte ambassadører at være en del af projektet.
Program:
Lørdag den 12. juni kl. 10-17
Kl. 10.00: Loppemarked og dørene til hallen åbner
Kl. 11.10 Sarah Grünnewald og Ole Henriksen byder velkommen
Kl. 11.30: Lotteritrækning med Rikke Hertz
Kl. 12.30: Gadens Børns frivillige går modeshow
Kl. 13.30: Lotteritrækning med Ole Henriksen & Pia Lindell Qwist
Kl. 14.30: Gadens Børns frivillige går modeshow
Kl. 15.30: Lotteritrækning med Kamilla Byriel
Kl. 17.00: Markedet lukker
Søndag den 13. juni kl. 10-13
Kl. 10.00: Dørene til loppehallen åbner
Kl. 10.30: Mini “Ole Glow Show” om Ole Henriksens iværksætteri
Kl. 11.30: Gadens Børns frivillige og Manu Sareen går modeshow
Kl. 12.45: Lotteritrækning med Sarah Grünewald & Ole Henriksen
Kl. 13.00: Markedet lukker
Søndag den 13. juni kl. 14-17
Kl. 14.00: Dørene til loppehallen åbner
Kl. 14.30: Q&A med ambassdørerne, Ole Henriksen, Sarah Grünewald, Manu Sareen, Rikke Hertz og Kamilla Byriel samt stifter, Pia Lindell Qwist
Kl. 15.15: Gadens Børns frivillige og Manu Sareen går modeshow
Kl. 16.45: Lotteritrækning med Sarah Grünewald & Ole Henriksen
Kl. 17.00: Markedet lukker
Adresse: BMW-forhandleren Jan Nygaards parkeringsplads og Experience Center, Firskovvej 33, 2800 Lyngby
Billetter købes kan købes HER for kun 50 kr. pr. dag. Entréen går ligesom alt salg af stande, mad og drikke, lodder samt varer i luksusboderne direkte til at sikre indiske gadebørn adgang til skolegang, sundhedshjælp og mad hver dag.
VIL DU HAVE EN LOPPESTAND?
Så send en mail til info@gadensboern.org og modtag nærmere information. Stande koster kr. 300,- pr. stk.
Læs mere om Gadens Børn på https://www.gadensboern.org
For yderligere oplysninger:
Anna Louise Dølpher
Operations Manager
+ 45 3110 4369
Pia Lindell Qwist
Founder / Generalsekretær
+ 45 4050 5509
Seneste kommentarer