DM i stand-up har været afholdt siden 1992 og er konkurrencen, hvor morgendagens store stand-up-talenter bliver fundet. Nu er kvalifikationsrunderne og de to semifinaler afgjort, og fem forrygende publikumsfavoritter skal kæmpe om årets DM-titel ved den store finale på Bremen Teater i København 20. november. I år har Aarhus leveret ikke færre end to af de fem finalister, så måske Smilets By får endnu mere at glæde sig over ved DM-finalen, der i år sendes live på TV 2 ZULU fra kl. 20.40.

DM i stand-up begyndte i 1992, og siden har konkurrencen født og leveret en lang række af Danmarks bedste komikere. Nu er FBI klar med årets finale, hvor fem talenter er udvalgt af publikum ved de indledende runder i hele Danmark. Finalen afvikles på Bremen Teater i København 20. november 2019, hvor publikum får stor indflydelse på, hvem der skal afløse Phillip Devantier som dansk mester i stand-up. De fem finalister skal i finalen hver levere deres skarpeste sæt af jokes. Derpå er det publikums stemmer, sammen med dommerpanelet og TV2 ZULUs seere, der afgør, hvem der vinder DM i stand-up 2019.

Årets vært er komikeren Mahamad Habane, der ligesom ved de indledende runder medbringer sidste års vinder, Phillip Devantier. Habane skruer aftenen sammen for publikum og de optrædende, mens Phillip Devantier giver publikum smagsprøver på, hvorfor han sidste år blev vinder af DM.

Årets DM i stand-up byder på talenter fra hele landet. Finalens ældste deltager er 32 år, Troels Messmann fra Gilleleje på Sjælland. De øvrige finalister er den 24-årige Simon Væver, der bor i Tårnby, Niels Nørkjær (28 år) fra Aarhus, Johnny Robertson (24 år), ligeledes fra Aarhus samt den 24-årige André Jakobsen, der kommer fra Køge.

Årets vinder vil indtræde i en imponerende række af danske komikere, der har vundet DM i stand-up. For det er vitterligt en konkurrence, der tiltrækker landets sjoveste upcoming komikere, og hvor afgørelsen er nådesløs fra publikum.

Det er i finalen naturligvis både publikum i salen og dommerpanelet, der sammen med tv-seerne skal afgøre årets DM. Årets dommerpanel afsløres først senere.

Vinderen af DM i stand-up 2019 får en et års kontrakt med Danmarks største komiker-bookingbureau, FBI, og dermed starten på en professionel stand-up-karriere. Og at DM i stand-up kan kickstarte en karriere, kan man se ud fra listen over populære komikere, der siden 1992 har deltaget i konkurrencen. Her dukker navne som Jonatan Spang, Linda P, Anders Matthesen, Ruben Søltoft og Simon Talbot m.fl. op.

TV 2 ZULU dækker finalen i DM i stand-up live fra kl. 20.40 – direkte fra Bremen Teater i København 20. november.

Tidligere vindere og finalesteder:

2018 – Phillip Devantier, Bremen, København

2017 – Melvin Kakooza, Glassalen i Tivoli, København

2015 – Mikkel Rask, Bremen, København

2013 – Alex Thelander, Bremen, København

2010 – Ruben Søltoft, Store Vega, København

2008 – Martin Høgsted, Magasinet, Odense.

2006 – Elias Ehlers, Portalen, Greve

2004 – Mads Brynnum, Comedy ZOO, København

2003 – Henrik Bruhn, Comedy ZOO, København

2002 – Steen “Nalle” Nielsen, Comedy ZOO, København

2001 – Samuel Meijer, Comedy ZOO, København

2000 – Geo, Comedy ZOO, København

1999 – Jonatan Spang, Comedy ZOO, København

1994-1998 – DM i Stand-Up ikke afholdt

1993 – Mads M. Nielsen, Undergrunden, Bolten’s Gaard, København

1992 – Lars Hjortshøj – Din’s, København.

For yderligere information:

Nana Parbst

FBI Aps /FBI Productions Aps

Dir.: +45 2757 9707

Søren Hedman

Xponering

Dir.: +45 4057 9715