Fra 1. juli 2020 lancerer radiostationen Energy (NRJ) et nyt morgenshow, Breakfast Club. Breakfast Club samsendes med MTV Radio, hvor showet allerede har demonstreret sin popularitet. Breakfast Club præsenteres af Rikke Gøransson og Kasper Kierkegaard, som nu også vil give lytterne på Energy (NRJ) en rigtig god start på dagen, helt som de gør på MTV Radio i dag mellem 08.00-12.00 – og fra 1. august fra 07.00-11.00.

Rikke Gøransson har været vært på MTV Radios morgenshow siden lanceringen i november 2019. Rikkes medvært Kasper Kirkegaard er bestemt ikke fremmed for Energy (NRJ), da han helt frem til april i år har været morgenvært på kanalen. De to bedste venner nyder at lave radio sammen: Vi kender jo hinanden ud og ind og vores mål er at inkludere lytterne og forhåbentlig sprede en masse glæde, siger Rikke Gøransson.

“Både Rikke og Kasper glæder sig til den 1. juli: Det er fantastisk for os, at vi nu skal lave radio på både MTV Radio og Energy (NRJ). Det ser vi virkelig frem til og vi glæder os til at byde en masse nye lyttere på Energy (NRJ) velkommen”, siger de to værter.

Lars Nielsen og Philip Lundsgaard, ejere af TVR Media er glade for løsningen og for at kunne beholde Rikke og Kasper – ikke mindst på baggrund af deres popularitet, som klart smitter af på lyttertallene:

“Vi ser frem til også at præsentere Breakfast Club på Energy (NRJ) og for at kunne beholde Rikke og Kasper. Samsending er ikke noget vi har prøvet før, men det er en metode, der anvendes flere andre steder bl.a. i England. Lytterne på begge radiostationer får fornøjelsen af et super stærkt morgenshow, stærkt ledet af Rikke og Kasper samtidig med, at stationerne beholder deres respektive klare musikprofil”, siger Philip Lundsgaard

Om Energy (NRJ)

Energy (NRJ) sender hver dag hele døgnet på DAB+, nrj.dk, i mereRadio-appen, Tune-In (Sonos) samt på NRJ’s egen app, som kan hentes i App Store eller på Google Play. Derudover kan NRJ høres på FM 107,9 i Storkøbenhavn. Kanalen når ud til 90% af alle danske husstande i hele landet. 

MTV Radio sender hver dag hele døgnet på DAB+, mtvradio.dk, i mereRadio-appen, på Tune-In (Sonos) samt på MTV Radios egen app, som kan hentes i App Store eller på Google Play. Derudover kan MTV Radio høres på FM98,6 i Nordsjælland og dele af hovedstadsområdet. Kanalen når ud til 90 pct. af alle danske husstande i hele landet.

TVR Media er medievirksomhed, som rådgiver og sælger skræddersyede medieløsninger. TVR Media ejer radiostationen Energy (NRJ), driver (operationelt og kommercielt) radiostationen MTV Radio (ejet af ViacomCBS) og er ansvarlige for salg af reklamefladen af den landsdækkende tv-kanal dk4. Virksomheden ejes af Lars Michael Nielsen og Philip Lundsgaard.

For yderligere oplysninger:

Philip Lundsgaard, TVR Media

Tlf. +45 24 23 11 11