Ekstra Bladet og ro-holdet “The Wolfpack Gym powered By Garmin” indgår samarbejde om at dække verdens mest ekstreme ro-kapsejlads. Ekstra Bladet vil fra 12. december 2018 dagligt sende live fra turen over Atlanten.

12. december 2018 kaster Mads Vangsø og Lasse Hansen sig ud i en ekstremt udfordrende rotur over Atlanterhavet i det berømte løb, “Talisker Whisky Atlantic Challenge”. Løbet starter på den spanske ø La Gomera den 12. december og slutter fire til seks uger senere på Antigua i Caribien, cirka 5500 kilometer væk.

Alle danskere får nu mulighed for at følge med på 1. række, idet Ekstra Bladet og det danske The Wolfpack Gym Team har indgået et unikt samarbejde. Ekstra Bladet vil nemlig under hele turen sende live fra robåden uanset vind og vejr. Dagligt vil de to danskere sende livebilleder hjem til redaktionen og være live igennem via en satellit-telefon på www.eb.dk.

“Det bliver et unikt projekt der taler direkte ind i en digital virkelighed, hvor vi kan gå på når der sker noget.” Det bliver nok verdens længste live-dækning af en sportsbegivenhed – og det er både nyskabende og vil passe perfekt ind i vores ambitioner om at være et mediehus, hvor vi på alle platforme giver adgang til virkeligheden”. Siger Lasse Pedersen TV chef på Ekstra Bladet

Ideen til den lange rotur opstod i 1996, da Sir Chay Blyth roede over Atlanterhavet sammen med John Ridgeway. Turen tog 92 dage, og de to englændere kæmpede undervejs mod orkaner, 50 fod høje bølger og sult. Siden har mange mennesker taget udfordringen op, og i december 2018 kaster de to danskere Mads Vangsø, 46 år og Lasse Hansen, 30 år, sig over den massive udfordring, det er at ro over Atlanterhavet – en tur på 3000 nautiske mil eller cirka 5500 kilometer. Det svarer til cirka en 1 million åretag pr. mand, og turen kan vare alt fra 40 til 90 dage.

“Jeg har i min tv- og radiokarriere altid dyrket at være med på nye, anderledes ideer. Dette samarbejde med Ekstra Bladet er et forrygende eksempel på at tænke nyt og gøre noget, ingen har prøvet før. Vi elsker det faktum, at vi nu kan dele vores rotur med en masse seere og læsere,” siger Mads Vangsø.

Præcis uforudsigeligheden er også noget af det der har gjort Ekstra Bladet interesseret.

“Det bliver et nyt projekt, der taler ind i en digital virkelighed, hvor vi kan gå på, når der sker noget. Traditionelt vil sådan noget her være en dokumentar, med håb, nedture og så ender det hele lykkeligt. Nu får man det i stedet løbende og live, stormen, udmattelsen og når alt bare er gået helt i stå. Kommer de nogensinde videre ?  Det bliver en føljeton og fascinerende. Præcist som virkeligheden”, siger Lasse Pedersen, TV-chef på Ekstra Bladet.

Mads Vangsø, er robådens ældste medlem. Det andet medlem af The Wolfpack Gym Team er Lasse Hansen, 31 år. Han er premierløjtnant i Hæren. Han har været udsendt i Kosovo, Afghanistan samt Irak. Eventyrlysten og nærer et stort ønske om at bruge sit liv på at opleve så meget som muligt – gerne oplevelser og udfordringer, der ligger udenfor rammerne af det normale.

“Vi er to venner, der ved, at de fysiske og psykiske strabadser, der ligger forude, bliver den største test af vores venskab. Men vi er begge drevet af en eventyrlyst, der gør, at vi er klar til at tackle det, turen måtte byde på. Vi har netop hentet båden i Essex i England, og vi er begyndt at tælle ned til starten i december,” siger en spændt Mads Vangsø, der det seneste år har arbejdet på projektet.

Turen over Atlanten sker uden hjælp udefra. Alt, hvad der skal bruges undervejs, skal medbringes fra starten. Der er pt. 25 både tilmeldt løbet, og man kan via nedenstående link se, hvad løbet i 2017 bød på for deltagerne: https://www.youtube.com/watch?v=GDrfueGIddw&feature=youtu.be

Holdet har navnet “The Wolfpack Gym powered by Garmin”. Teamet samarbejder desuden med UNICEF, så turen også kan sætte fokus på UNICEFs arbejde med danske rettighedsskoler. For begge er det selve udfordringen, både fysisk og mentalt, der trækker. Eventyrlyst kombineret med at gøre noget unikt er motivationen. Begge har et indre drive om at prøve livet af, mens man har det, samt forhåbninger om, at turen måske kan gøre dem klogere på dem selv.

Ekstra Bladet har i dag haft premiere på deres dækning, idet Team Wolfpack har besøgt studiet på EB for at fortælle om de store tv-planer under roturen. Du kan under roturen iøvrigt følge både roerne og EB via hashtagget #Overatlanten. Man kan også følge dem via Facebooklinket herunder.

Hvis du vil se dagens indslag på EB.TV kan du klikke lige her: Se tv om projektet her