Missionen er at gøre det nemt at sprede glæde og magiske øjeblikke i hverdagen hos modtagerne. Det sker på platformen happio, der netop er gået i luften med salg af personlige videohilsner fra en lang række kendte profiler – blandt andre sangerinderne Szhirley og Lina Rafn, skuespilleren Julie R. Ølgaard, danseren Thomas Evers Poulsen, internetstjernerne Naja og Morten Münster samt bagedronningen Ditte Julie og mange flere. De danske stjerner på happio.dk optræder side om side med internationale stjerner fra bl.a. hitserierne Game of Thrones, The Walking Dead og The Office. Platformen tapper ind i den aktuelle trend, hvor fans kommer endnu tættere på deres idoler. I næste uge går indtægter fra platformen til Danmarks Indsamling.

Happio er en ny levende, dansk platform for fankontakt. Her kan brugerne overraske en, de holder af, med en helt personlig videohilsen fra et af deres idoler. Via happio.dk kan brugerne vise deres kærlighed til en, de holder af, ved at give dem et magisk øjeblik; nemlig en personlig videohilsen fra et idol, lavet ud fra brugerens egne ønsker.

På happio glæder holdet bag platformen sig til nu at sætte turbo på markedsføringen af den nye tjeneste, hvor det er gjort både let og måske ikke mindst muligt for alle med få klik at få helt personlige videohilsner fra en lang række kendte danskere og internationale stjerner.

Indenfor kategorier som “sport”, “musik”, “influencere”, “internationale”, “underholdning”, “tv&reality” og “skuespillere” kan brugerne nu finde og bestille hilsner fra foreløbig 65 kendte, heriblandt sportsfolkene Rikke Hørlykke og Sanne Troelsgaard, musikeren Waqas fra Outlandish og sanger Bryan Rice, Youtube-stjernen Naja Münster og familie samt mange flere. Det er også muligt at få en hilsen direkte fra internationale stjerner som Ewen McIntosh fra The Office eller Vincent M. Ward fra tv-serien The Walking Dead m.fl. Flere stjerner kommer til dagligt og ambitionerne er høje.

“Med happio har vi skabt en unik platform for kendte til at connecte yderligere med deres fans. De kendte modtager i forvejen mange henvendelser om at levere personlige hilsner via blandt andet mails og sociale medier. Det, vi hører fra de kendte er, at de er glade for, at det med happio nu bliver samlet ét sted. Og så er mange desuden glade for muligheden for, at de kan donere indtjeningen helt eller delvist videre til velgørende formål, ” fortæller den danske CEO Merethe Kragh Kiemer fra Happy Day Group, der står bag den nye platform.

Prisen for en hilsen er lige så individuel som de videoer, de kendte producerer til brugerne. Det er nemlig de kendte selv, der sætter prisen for en hilsen, mens det er kunderne, der giver dem de stikord, de skal bruge for at lave en personlig videohilsen.

DERFOR ER JEG MED

En af de kendte danskere, der er med på platformen, er sangeren Bryan Rice, der her fortæller, hvorfor han har valgt at være med på Happio.

“‘I årenes løb har jeg lavet virkelig mange videohilsner til forskellige lejligheder. Jeg har altid gjort meget ud af det, fordi jeg tager det som et skulderklap, at nogen vil give en hilsen fra mig til én, de holder af. Og jeg har opdaget, at jeg kan gøre stor glæde ved bare at sige nogle ord i en video. Jeg finder det super smart, at man nu kan bestille dem via happio, og dermed både hjælpe mig selv som pt. corona-nedlukket kunstner, men ikke mindst også donere til velgørenhed. Jeg selv har være ambassadør for Røde Kors klub 100 i mange år, så 20% af min happio indtægt går derfor til Røde Kors’ fantastiske arbejde i hele verden. Det er også stort for mig at få lov at deltage i Danmarks Indsamling via Happio, da det jo giver folk ekstra god grund til at betale lidt for videoerne,” siger sangeren Bryan Rice.

HAPPIO STØTTER OP OM DANMARKS INDSAMLING

I hele uge 5 samler flere af de kendte sammen med happio ind til Danmarks Indsamling, der sendes lørdag den 6. februar på DR1. En række af de kendte på platformen vil nemlig sammen med Happio donere alle indtægter ubeskåret til den store indsamling.

INSPIRATION FRA USA

Inspirationen til happio kommer ikke mindst fra USA, hvor personificerede videohilsner fra kendte skuespillere, sportsstjerner og personligheder nyder stor succes. Her er det muligt at bestille hilsner fra tusindevis af kendte, og for nylig kom det frem, at skuespilleren Brian Baumgartner fra NBCs The Office i 2020 tjente over en million dollars på bestilte video-hilsner.

“Vi kommer i Danmark nok ikke helt op på samme indtjening til kendte danskere”, fortæller Merethe Kragh Kiemer og fortsætter: “Men det viser de muligheder, der potentielt er for de kendte på platformen, og det viser også, det er noget som fans i udlandet i den grad dyrker, og det forventer vi helt klart også at se i Danmark. Ikke mindst her i en coronatid, hvor specielle hilsner kan glæde mange,” slutter hun.

FOLKENE BAG HAPPIO

Happio er skabt af Merethe Kragh Kiemer, Jakob Fuhr Hansen, Johan Stubbe Østergaard og Henrik Westermann med kapital fra blandt andre Vækstfonden og North-East Venture. Happio.dks ambition er at blive markedsledende på europæisk plan.

I er velkomne til at tage kontakt til CEO Merethe Kragh Kiemer for yderligere information.

Fotos til fri redaktionel afbenyttelse kan bestilles hos Xponering. Xponering kan også hjælpe med kontakt til en eller flere af de kendte på happio-sitet.

For yderligere oplysninger:

Happio/Happy Day Group ApS

Merethe Kiemer

CEO / Direktør

Tlf: +45 5117 6865

Mail: merethe@kiemer.dk

www.happio.dk

Xponering

Søren Hedman

Seniorrådgiver & journalist

Tlf. +45 40579715

Mail: sh@xponering.nu

www.xponering.nu