Mond of Copenhagen leverer rekord-regnskab
I 2013 åbnede brødrene Michael og Martin Birch Jacobsen butikken MOND of Copenhagen på Ågade i København. Opskriften i den eksklusive tøjbutik er 3D-scanninger af kunderne, der derpå får leveret et skræddersyet jakkesæt af italiensk stof efter eget valg i perfekt pasform. Firmaet har netop afleveret rekordregnskab, der viser en bruttofortjeneste på over 4,5 millioner kroner, og den eksplosive vækst ser ud til at fortsætte i 2017.
Det er ikke en overdrivelse at påstå, at de to brødre Martin og Michael Birch Jacobsen med deres skræddersyet jakkesæt har ramt en trend hos de danske mænd. Ud over vækst i butikken i København siden starten, har de to brødre i 2016 åbnet en butik i Århus, og netop afleveret et rekordregnskab for 2016 på 4,5 millioner. Og væksten fortsætter i 2017.
“Vi har netop overstået et første halvår, hvor vi kan konstatere en vækst på 40 procent i forhold til sidste år. Vi kan helt klart mærke, at viljen og råderummet til at købe kvalitet er blevet større”, fortæller Michael Birch Jacobsen.
“Tidspunktet synes også at være helt rigtigt”, supplerer hans bror og medindehaver Martin Birch Jacobsen: “Den danske mand går mere og mere op i kvalitetstøj og ser gerne sine jakkesæt, sko og skjorter custom made. Vi tror, at en del af vores succes skyldes, at vi har formået at optimere processen, så når man én gang er blevet målt op og 3D scannet i butikken nemt kan bestille nye jakkesæt m.v. direkte på nettet. Den travle forretningsmand kan godt se en god investering i at bruge lidt ekstra tid på at sikre sig, at hans tøj sidder, som det skal”
Livstilsblogger Nicolaj Klingenberg, der driver bloggen My-pleasure.dk oplever også, at den danske mand i højere grad efterspørger et personligt look.
“Det er min klare opfattelse, at den danske mand i dag i langt højere grad er begyndt at vinke farvel til stangvarer og det traditionelle corporate-look. I dag skal tøjet laves til den enkelte person – og ikke blot til “mænd”. Dernæst er der gode muligheder for at personificere sit tøj, når man har med enten “made to measure” eller skræddersyet tøj at gøre”, fortæller Nicolaj Klingenberg.
MOND of Copenhagen er et APS og havde i 2014 en bruttofortjeneste på 1,266 millioner kroner. I 2015 var de vokset til 2,175 millioner kroner, mens de netop har afleveret et rekordregnskab med en bruttofortjeneste på 4,587 millioner kroner – en solid succes i et stærkt konkurrencepræget marked.
MOND of Copenhagens regnskab kan ses lige her.
Om Mond of Copenhagen
Mond of Copenhagen er stiftet af de to brødre Martin og Michael Birch Jacobsen, der er opvokset i Toreby på Lolland. I maj 2011 stiftede de tøjfirmaet MOND of Copenhagen, og i 2013 åbnede de deres første fysiske butik på Ågade i København. Det blev en succes fra start, og i 2016 åbnede de en butik i Århus. I indeværende år ser omsætningen ud til at vokse med 40 procent, og de to brødres ambitioner går nu i retning af at prøve konceptet af i udlandet.
Helt kort er MOND of Copenhagens opskrift, at kunderne booker tid online til en times rådgivning, hvorefter kunden møder op i butikken og bliver hjulpet igennem alt, lige fra hvilket eksklusivt stof jakkesættet skal syes af, til hvilke knapper og til hvilket design-udtryk, som passer bedst til kundens smag og ønsker. Jakkesættene syes i Portugal, og der tilbydes en gratis fitting, når jakkesættet er hjemme i butikken igen. Derved får man det perfekte skræddersyede jakkesæt til en startpris på 3.999 kroner. Herefter kan kunden bestille nye jakkesæt mv. direkte på nettet. Leveringstiden er seks uger. Ud over jakkesæt tilbyder Mond of Copenhagen også skræddersyede skjorter, og at man kan designe sine egne sko, plus masser af accessories til den kvalitetsbevidste gentleman.
Læs mere om Mond of Copenhagen på deres hjemmeside på www.mond.dk.
Kontaktinformation:
Mond of Copenhagen
Michael Birch Jacobsen, tlf. 20644055, Michael@mond.dk
Martin Birch Jacobsen, tlf. 40966734, martin@mond.dk
Xponering
Søren Hedman, tlf. 40579715, sh@xponering.nu
Lennart Løfberg, tlf. 22165010, ll@xponering.nu
Seneste kommentarer