Den danske iværksætter og stifter af firmaet Standley.dk, Murad “Muri” Mahmoud, har sammen med opfinder og designer Helle Bønnelykke netop vundet prisen “The Product Innovation Award – Best new design” på verdens største messe for rejseprodukter, Travel Goods Show i New Orleans i USA. Prisen er blevet givet for deres “LeanBag” – en ny og banebrydende rygsæk, der allerede er solgt i 8000 eksemplarer.

2014 fik produktudvikler og designer Helle Bønnelykke en ide til en ny slags rygsæk, der både kunne indeholde hendes habengut, men samtidig også være en støtte til at sidde op af. Ideen kom, fordi hun trængte til at sidde ned efter en længere gåtur. Men LeanBag blev først til virkelighed da Helle i 2018 mødte den danske iværksætter og stifter af standley.dk, Murad “Muri” Mahmoud.

“Helle ringede til mig i sommeren 2018, fordi hun havde hørt, jeg kunne “få ting ud over rampen”. Efter vores første møde besluttede vi at arbejde videre på Helles prototype og potentialet var tydeligt, da den først var gennemtestet. Via ekstern en kapital-indsprøjtning fik vi økonomi til at realisere produktionen, og nu står vi her og har solgt 8000 rygsække og fået den meget fine hædersbevisning på messen i USA. Det er helt vildt, siger Murad “Muri” Mahmoud, der nu ligger i forhandlinger med nogle af nordens største taskekæder og udenlandske distributører.

LeanBag er verdens første taske af sin slags. Princippet er i al sin enkelthed en rygsæk med indbygget støtte og siddemåtte, så man kan bruge den til at læne sig op af, når man skal sidde ned. Se evt. mere om Standley og LeanBag lige HER

For yderligere oplysninger:

Muri 

Founder & CEO

wew: www.Standley.dk

Mobile: : + 45 61650287