Siden 2016 har CeriX haft så stor succes, at de i dag er Danmarks største skønhedskæde med i dag otte kosmetiske klinikker, et privathospital til æstetisk plastikkirurgi og et uddannelsesinstitut for kosmetiske sygeplejersker. Nu opruster kæden yderligere ved at ansætte den tidl. COO i Matas, Søren Thomsen, i ledelsen som Regional Manager.

På kun seks år er speciallæge- og skønhedskæden CeriX blevet danskernes fortrukne, når valget falder på kosmetiske behandlinger og æstetisk plastikkirurgi. Med otte kosmetiske klinikker fordelt over hele landet og et topmoderne privathospital til udførelse af æstetisk plastikkirurgi, har CeriX på rekordtid vokset sig til Danmarks største, samlede skønhedskoncept.

“Selvom vi er nået langt med CeriX på bare seks år, så har vi stadig store ambitioner for fremtiden, og vi er ved at gøre klar til yderligere ekspansion. Og ligesom kosmetiske behandlinger altid kræver høj lægelig faglighed, så har vi i ledelsen stort fokus på at sammensætte det rette hold med de rette kompetencer til at løfte CeriX til næste niveau af vores vækststrategi. Vi er derfor umådelig glade for at kunne meddele, at det er lykkedes for os at sikre den helt rette mand til at hjælpe os med at tage de næste skridt på vores vækstrejse,” fortæller direktør og medejer i CeriX, Kjenneth LeClaire.  

Den nye mand er ingen ringere end tidligere direktør i Hunkemöller og COO i Matas, Søren Thomsen, der pr. d.d. tiltræder i en stilling som Regional Manager i CeriX. Hans ansvar bliver drift og vækst af alle kædens klinikker. Søren Thomsen sad som direktør (COO) i Matas med ansvar for netop udviklingen af 275 Matas butikker og de 2500 medarbejdere. Dertil har Søren stor erfaring med udvikling af butikskoncepter blandt andet via hans tidl. stilling som direktør i Hunkemöller. Her stod Søren for åbning af 80 butikker i hele Norden og var med til at skabe det nye Hunkemöller i et stærkt konkurrencepræget marked.

Søren Thomsen ser selv meget frem til den nye opgave i CeriX.

“Jeg har fra sidelinjen fulgt den fantastiske vækstrejse, CeriX har været på i Danmark med eget privathospital, otte klinikker herunder en ny flagship clinic i Købmagergade i København. Deres høje faglighed kombineret med fokus på naturlig skønhed har skabt CeriX et stærkt brand, som jeg glæder mig til at være en del af og hjælpe videre på deres ambitiøse mål om vækst i et marked, hvor konkurrencen er hård, og mange har svært ved at lykkes. Senest har vi set Aleris Hamlet lukke alle deres kosmetiske afdelinger i Danmark” siger Søren Thomsen, der blandt andet noterer sig, at CeriXs eget Aesthetic Institute, som er uddannelsescenter for kosmetiske sygeplejersker, har samlet flere af landets mest erfaren kosmetiske sygeplejersker som undervisere, for at holde det ekstremt høje faglige niveau som CeriX har.

“Da CeriX åbnede op for uddannelsen til kosmetisk sygeplejerske, fik de over 300 ansøgninger til de kun otte pladser pr. hold. Det er altid et stærkt signal, når der er stor efterspørgsel på vores egen uddannelse, fordi det viser, at CeriX også fremover kan tilbyde alle kunder den højeste faglige standard i branchen, når man får fortaget skønheds-behandlinger hos CeriX. Desværre er der i dag mange såkaldte “baggårdsklinikker”, der skyder op rundt om i landet – senest dokumenteret af DR TV i programmet “Kontant”, hvor mange ikke vægter kvalitet, krav og faglighed efter de samme høje standarder som hos os i CeriX. Og det er netop faglighed, der både er og skal være i højsædet hos CeriX. Vi har et stort ansvar, når folk lader sig behandle hos os, og det skal vi altid leve op til for at kunne fortsætte vores vækst,” siger Søren Thomsen.

Med sin lange erfaring indenfor kædedrift, optimering og udvikling af personale bliver Søren Thomsen en integreret del af CeriX vækststrategi og planer for produkt og kvalitetssikring, som led i konsolideringen af virksomhedens ledende markedsposition.

CeriX har i dag klinikker i København og herudover i Hellerup, Aalborg, Esbjerg, Aarhus, Frederiksberg, Odense og Vedbæk. Privathospitalet ligger i Hellerup. 

Læs mere om CeriX på hjemmesiden: CERIX.DK

Hent foto af Søren HER

For yderligere information:

Kjenneth LeClaire

Direktør

CeriX

Tlf: (+45) 26815555

Mail: kjenneth@cerix.dk

Web: www.cerix.dk