Paramount kan i dag offentliggøre, at udover at “Bellator MMA” vises på det nye Pluto TV, kommer der nu også danske MMA-stævner på kanalen Pluto TV Fight. Det sker allerede fra på lørdag, når MMA GALLA præsenterer MMA FIGHT NIGHT HELSINGØR, hvor Claus Elgaard er tv-kommentator. Pluto TV-seerne ser naturligvis med helt gratis.

TILGÅ PLUTO TV HER

København, 25. maj 2022:  “Bellator MMA” er en af verdens største MMA-serier og vil nu blive vist live og eksklusivt på Pluto TV. Bellator MMA repræsenterer topkæmpere fra hele verden. Nu kommer den gode nyhed til alle danske MMA-fans, at Bellator kommer til Danmark på sin helt egen tv-kanal, eksklusivt på Pluto TV. Bellator vil være vært for mere end 20 kampe og livebegivenheder det næste år. Flere nordiske stjerner, som danskerne Mads Burnell og Søren Bak samt svenskeren Oliver Enkamp, ​​vil jævnligt kunne opleves på kanalen. Søren Bak deltog allerede d. 5. maj i en Bellator-fight i Paris. Bellator blev grundlagt i 2008 i Californien, og til dato har organisationen været vært for over 260 live-begivenheder.

DANSKE MMA-STÆVNER PÅ PLUTO TV

Fans af MMA, Mixed Martial Arts, kan udover Bellator også glæde sig til en række store danske MMA-stævner, der vil blive vist eksklusivt på Pluto TV på kanalen Pluto TV Fight. Pluto TV har nemlig indgået en aftale med “MMA GALLA”, som betyder, at foreløbig fire danske MMA-stævner vil blive tilgængelige på den gratis streamingtjeneste i år. Seeerne kan dermed se frem til masser af action, når nogle af Danmarks bedste fightere træder ind i buret. Det første af de fire stævner finder sted i Helsingørhallen lørdag d. 28. maj, hvor MMA GALLA præsenterer MMA FIGHT NIGHT HELSINGØR. De næste stævner afvikles i Roskilde d. 3. september og i Odense d. 1. oktober. Derefter følger et fjerde stævne i november, som formentlig også bliver i Helsingør.

Claus Elgaard selv glæder sig til at være retur på tv: “Jeg glæder mig meget til at kommentere sport igen – især kampsport. MMA og boksning har altid været “min” sport. Jeg følger begge dele tæt, og jeg er lidt stolt over at blive fundet frem igen,” siger Claus Elgaard, der i kommentatorboksen får følgeskab af Nick Barnø, der selv er tidligere professionel MMA-fighter og bestyrelsesmedlem i Dansk MMA Forbund.

Det er særdeles rutinerede kræfter, der står bag “MMA GALLA”, som i dag er Danmarks største arrangør af MMA-stævner på tværs af landet. Bag stævnerne står bl.a. Otto Knudsen, som tilbage i 1990’erne introducerede MMA i Danmark. Otto Knudsen har i de seneste 24 år arrangeret flere end 100 stævner i både Danmark og Sverige.

Alle de store danske MMA-stjerner som bl.a. Mark O. Madsen, Martin Kampmann, Christian Colombo, Joachim Christensen, Damir Hadzovic, Mads Burnell, Søren Bak og Nicholas Dalby startede deres karrierer og opbyggede deres rekordlister gennem Otto Knudsens stævner.

Som promotor og Godfather of Danish MMA gennem de seneste to årtier glæder Otto Knudsen sig over, at de kommende stævner bliver bredt tilgængelige via Pluto TV: “Efter at have skabt og banet vejen til UFC for et utal af danske og europæiske MMA- fightere er det naturligvis en stor glæde, at en streamingtjeneste som Pluto TV giver mig, “MMA GALLA” og ikke mindst fighterne en platform til at vise deres kunnen og talent på, og vi glæder os til et frugtbart og udviklende samarbejde,” siger Otto Knudsen.

En af de andre hovedmænd bag “MMA GALLA” er Claus Skjoldborg Larsen, som også er formand for det danske MMA-forbund, Danish Mixed Martial Arts Federation.

De fire MMA-stævner vil kunne streames eksklusivt og gratis på Pluto TV – ikke bare i Danmark, men også i Norge og Sverige, hvor flere af MMA-fighterne kommer fra. Her kan man læse mere om, hvilke kampe, man kan se frem til d. 28. maj i Helsingør: HER

Pluto TV blev lanceret i Danmark den 18. maj og indeholder 73 unikke kanaler med alt fra reality og krimi-tv til børneprogrammer og sport samt tusindvis af film og serier on-demand. Helt gratis og uden registreringskrav.

Om Pluto TV: 

Pluto TV, et Paramount Global Company, er den førende gratis streaming-tv-tjeneste, der leverer hundredvis af live lineære kanaler og tusindvis af titler on-demand til et globalt publikum på over 64 millioner månedlige aktive brugere. Den Emmy ® prisvindende tjeneste kuraterer en mangfoldig række af kanaler i samarbejde med næsten 400 internationale medievirksomheder, og tilbyder en bred vifte af genrer, sprog og kategorier med film, tv-serier, sport, nyheder, livsstil, børn og meget mere. Pluto TV kan nemt tilgås og streames på tværs af mobil, web og tilsluttede tv-enheder. Med hovedkvarter i Los Angeles, strækker Pluto TVs voksende internationale fodaftryk sig over tre kontinenter og 30 lande.

Hent pressefoto her:

FOTO CLAUS ELGAARD FOTOGRAF DENNIS CHRISTENSEN

Hent Pluto TV logo her:

PLUTO TV LOGO

For yderligere oplysninger:

PLUTO TV NORDICS

Emma Strøbæk

PR Manager, Nordics

Mobile: +46730318346 / emma.strobaek@vimn.com