“Hvor er det sindssygt. Tak til dem, der stemte. Tak fordi I lytter til min musik og tak til The Voice. Det er crazy at vinde for femte gang. Jeg har Danmarks bedste fans”, jublede sangeren Christopher lørdag aften, da han for femte gang kunne løfte The Voice Prisen fra scenen foran et tætpakket Tivoli. Sidste år vandt den danske sanger også den eftertragtede fanpris, og i år kunne han så konstatere, at det stærke bånd mellem ham og The Voice-lytterne er mere end holdbart. Prisen blev uddelt lørdag aften på Plænen i Tivoli ved årets The Voice ’19-koncert. Inden da havde publikum fået et brag af en koncert med surprisebesøg af Citybois, mens aftenen blev lukket af den danske DJ-stjerne MORTEN. Tivoli anslår, at der lørdag aften var 22.000 gæster på Plænen.

“Jeg kan slet ikke forstå det – det er så vildt! jeg kan næsten ikke fatte det. At vinde for femte gang. Mine fans er så dedikerede og trofaste. Jeg havde ikke sat næsen op efter det, men jeg er vild med det. Jeg er i år kommet med ny musik, og jeg havde håbet, jeg ville vinde, men jeg havde ingen forventning. Det er så meget optur. Alle priserne står derhjemme i mit hjemmestudie, og med en femte ser det jo næsten for blæret ud”, jubler Christopher.

Anført af de tre værter Ida-Sophia, Nicolas og Chriz kunne radiostationen The Voice konstatere endnu en succes i række af store koncerter for lytterne. The Voice har hvert år siden 2004 inviteret til en kæmpe koncert i Tivoli i hjertet af København med årets bedste danske og internationale artister. Efter aftenens koncert har The Voice igennem årene samlet over 500.000 gæster til de årlige koncerter.

I år bød The Voice ’19 på en forrygende koncert med en lang række danske stjerner og med den canadiske dj-duo Loud Luxury. Kl. 20.30 blev The Voice ’19 skudt i gang og publikum fik et brag af en koncert med danske stjerner som blandt andre TopGunn, Benal, Emil Kruse, Nicklas Sahl, MORTEN, Medina, Christopher og Siva m.fl. Og til publikums store overraskelse kom Citybois og svenske Svea pludselig på scenen og indtog Tivoli. Inden da havde The Voice også budt på en række warm-up koncerter på Orangeriets scene med publikumsfavoritter som Stefan, Chris Burton, Ea Kaya og Theresa Rex.

Årets The Voice-priser gik til…

The Voice-koncerterne er udover en forrygende koncertaften også en hyldest fra lytterne til årets artister, folk bag musikken eller folk, der har været en inspiration for andre. Udover The Voice-prisen blev lytterpriserne “Årets Producer”, “Årets Inspiration” og “Årets danske streamingartist” også uddelt lørdag aften.

The Voice Prisen – Christopher. En ærespris, der gives til den mest populære danske artist på The Voice – af lytterne! Tidligere vindere tæller navne som Burhan G., Rasmus Seebach, Medina, Joey Moe, L.O.C., Outlandish og Nik & Jay. “Det er så crazy, jeg vinder for femte gang. Jeg har Danmarks bedste fans, siger Christopher.

Årets Producer: Vinder blev Hennedub og Nicki Pooyandeh.

“Hvor er det sygt. Hvor er I syge! Det er jeg da mega overrasket over” siger Hennedub, mens makkeren Nicki siger: “Jeg var ikke lige helt klar på den der, men sindssygt, det er fucking fedt! Tusind tak til dem, der har stemt på mig og Henne. Det er vi virkelig glade for. Det er en virkelig stor ting. TAK!”

Årets Inspiration: Vinder blev Peter Falktoft.

“Timingen er guddommelig. Hold kæft hvor sejt!. Den her pris betyder rigtig meget, fordi det er et program, der har affødt en masse reaktioner. Både på godt og på ondt. Men for en gangs skyld har det egentlig været ret nemt ikke at tage det så personligt, fordi det for en gangs skyld er vigtigere end en selv. Så det er jeg virkelig, virkelig glad for. Den skal godt nok stå på noget solidt.”.

Årets danske Streamingartist i samarbejde med YouSee Musik: Vinder blev Lukas Graham. 

Det er fedt, at folk gider høre vores musik, så mest af alt tak til alle jer, der gider lytte til vores sange. Mange tak, den skal hjem og hænge. Eller også skal den have magneter på og så skal den op på køleskabet”, sagde Lukas Forchammer, da han fik overrakt prisen tidligere på ugen.

Om The Voice-koncerterne

Siden 2004 har 150 forskellige artister optrådt ved de årlige The Voice-koncerter. Med aftenens koncert runder The Voice 500.000 publikummer. 

Om The Voice

The Voice er ejet af Bauer Media, der også står bag radiostationerne NOVA, Radio 100, Pop FM, Radio SOFT og myROCK samt den digitale platform RadioPlay (web og app). Med mere end to millioner lyttere hver uge er Bauer Media førende indenfor kommerciel radio i Danmark.

Bauer Media

Tobias Nielsen, COO

Tlf. 21216417

Mail: tobias@bauermedia.dk

Xponering

Søren Hedman

Tlf. 40579715

Mail: sh@xponering.nu

Lennart Løfberg

Tlf. 22165010

Mail: ll@xponering.nu