Vinderen af DM i stand-up blev onsdag aften kåret på Bremen Teater i København, hvor syv fantastiske finalister kæmpede om publikum og dommernes gunst. Vinder ved den helt forrygende finale blev den 26-årige Phillip Devantier, der bor i Odense. Han var meget overrasket over sejren og kommenterede den med ordene:  “Det har ikke lige ligget i kortene at jeg skulle blive dansk mester i noget. Men nu har vundet i noget, jeg er så glad for. Tak.” FBI har siden 1992 afholdt DM i stand-up og og igen i år var finalen et publikums-hit med et fyldt Bremen Teater. Der var et tæt opløb mellem de syv finalister, der skulle leve op til tidligere vindere som eksempelvis Ruben Søltoft, Geo, Elias Ehlers, Jonathan Spang m.fl. 

Phillip Devantier har optrådt i seks år med stand-up og arbejder intenst med sit materiale, hvorfor 1. pladsen er meget kærkommen, da det er et skulderklap fra publikum.  Finalisterne i årets DM i stand-up havde et aldersspænd fra finalefeltets yngste deltager på 17 år til den ældste deltager på 41 år. De syv finalister var fundet blandt de 56 deltagere, der har deltaget i DM i stand-up ved de seks indledende runder, hvor 8-10 komikere hver gang live konkurrerede om publikums gunst.

Aftenens vært var den 26-årig Mikkel Klint Thorius, som i den grad erobede scenen og varmede publikum op med opfordringer til at støtte aftenens syv finalister. Og det gjorde publikum i den grad, så vinderen i sidste ende måtte knibe en tåre over sejren. Udover publikum sad de fire erfarne stand-uppere Carsten Bang, Jesper Juhl, Torben Chris og Brian Mørk i dommerpanelet og var med til at bedømme finalisterne.Phillip Devantier har med sejren vundet en ét års kontrakt med Danmarks største komiker-bookingbureau, FBI – og dermed starten på en professionel stand-up-karriere.

DM i stand-up har tidligere vist sig at være starten på noget stort for en perlerække af populære komikere, der siden 1992 har deltaget i konkurrencen. Heriblandt er blandt andet Anders Mattesen, Simon Talbot, Linda P, Ruben Søltoft m.fl. Lige efter Phillip Devantier på 1.pladsen kom Lars Dons på 2. pladsen, mens Simon Tang fik 3. pladsen. De øvrige finalister var Mads de Krak, Jimmy Laudridsen, Conrad Molden og Olav Lundsgaard.

Du kan opleve finalen i DM i stand-up på TV2 Zulu d. 11. november.

Tidligere vindere og finalesteder:
2018 – Phillip Devantier, Bremen Teater, København
2017 – Melvin Kakooza, Glassalen i Tivoli, København
2015 – Mikkel Rask, Bremen, København
2013 – Alex Thelander, Bremen, København
2010 – Ruben Søltoft, Store Vega, København
2008 – Martin Høgsted, Magasinet, Odense.
2006 – Elias Ehlers, Portalen, Greve
2004 – Mads Brynnum, Comedy ZOO, København
2003 – Henrik Bruhn, Comedy ZOO, København
2002 – Steen “Nalle” Nielsen, Comedy ZOO, København
2001 – Samuel Meijer, Comedy ZOO, København
2000 – Geo, Comedy ZOO, København
1999 – Jonatan Spang, Comedy ZOO, København
1994-1998 – DM i Stand-Up ikke afholdt
1993 – Mads M. Nielsen, Undergrunden, Bolten’s Gaard, København
1992 – Lars Hjortshøj – Din’s, København.

Ønsker du/I evt. kontakt til årets vinder eller andre af årets finalister, skal I være velkomne til at tage fat i Xponering.

Xponering
Søren Hedman
Tlf: 4057 9715
sh@xponering.nu