En ny jazz-udgivelse fra en ung dansk musiker hører til sjældenhederne. Men det er præcis, hvad den 24-årige Johann Gustav fra Østerlars på Bornholm netop har gjort med udgivelsen af “Wood Factory – Seizing Intuition”. Det er pianistens anden jazzplade, der følger i kølvandet på en anmelderrost debut i 2016. Johann Gustav er uddannet på Musikkonservatoriet som rytmisk pianist og i hans daglige virke spiller han hos Wallmans i Cirkusbygningen i København. Det er dog i egen musik og jazzen, hans største engagement ligger.

Der udgives meget musik i Danmark, men desværre ikke så mange jazzplader. Jeg har altid været jazz-interesseret, og det er en fornøjelse, at jeg efter min første jazzplade nu også med stor passion kan udgive nummer to. Jeg elsker at spille op til fest i det daglige, men det er på mine plader, jeg for alvor selv kommer til udtryk både musikalsk og personligt”, siger Johann Gustav, der lyder efternavnet Skov-Hansen. Han kommer fra Østerlars på Bornholm, men er i dag rykket til København pga. jobbet hos Wallmanns..

Johann Gustav er med stort engagement konstant involveret i musik som både pianist, komponist, freelancemusiker og sidemand i musikalske sammenhænge. Han har blandt andet arrangeret musikfestivalen “Musik over Gudhjem” i tre år. Hjertet ligger for alvor i jazzen, siden han som 10-årig blev fanget af klaveret. Musikken er i dag Johanns levevej.

Johann Gustav udgav i foråret 2016 sin debutplade med projektet Wood Factory. Det er en jazz-sekstet, der spiller Johann Gustavs kompositioner. Musikken trækker sine rødder i den moderne jazz, men er samtidig stærkt influeret af en sval, melankolsk karakter, som man kender i Norden.

Debutpladen blev anmelderrost og var blandt andet Ugens Album på DRs P8 Jazz. Siden debut-pladen har Johann Gustav arbejdet på nye kompositioner. Hans arrangementer er nu blevet til albummet “Wood Factory – Seizing Intuition”.

“Jeg vil gerne udbrede jazzen og musikglæde i al almindelighed hos danskerne. Min nye plade går i retningen af nordisk, melodisk instrumentaljazz. Mit første album fik  pæne anmeldelser og flot omtale i nichemedier. Jeg håber naturligvis, min nye plade bliver modtaget på samme vis. Men jeg har oveni en ambition om, at jazz-musikken skal have en revival også blandt unge, hvorfor jeg håber, de opdager det fantastiske undergrunds jazz-miljø, der er i København. Jeg tror på, jazzen for alvor kan få fat i os unge, fordi alle jo leder efter noget ægte, noget originalt og noget, der kan vække følelser. Det kan jazzen, fordi det spilles med hjertet af dygtige musikere,” siger Johann Gustav.

Du kan høre prøver på Johann Gustavs nye plade her: HØR MUSIKKEN

Du kan læse meget mere om Johann Gustav her: JOHANN GUSTAV

Yderligere oplysninger:

Johann Gustav
T: +45 26746698

Xponering
Søren Hedman
E: sh@xponering.nu
T: +45 40579715