En ny dansk programportal vil fra efteråret 2017 giver brugere gratis adgang til dansk indhold – og samtidig åbnes der helt nye forretningsmuligheder for indholdsproducenter.

Platformen hedder “Biites”, og er en platform for sponsorerede programmer, native advertising formater, branded content og alt det andet gode indhold, der vil have gavn af en samlende platform, hvor danskerne kommer efter indhold i alverdens genrer og længder. 

“Vi ved, der er en masse fantastiske tv-programideer, fortællinger og formater, der i dag aldrig bliver til noget. Alle de mange, gode formater, der ulmer i det kreative miljø, om det er hos produktionsselskaber, reklamebureauer eller virksomheder får nu et samlet sted at udkomme”, siger tidligere DR-chef Tine Bendix, der blandt andre står bag portalen.

Biites bliver også en kreativ legeplads og en ramme for nyt, dansk talent. Og så kommer platformen også til at indeholde et test-univers, hvor nye programidéer og formater kan afprøves, rates og kommenteres af seerne – til gavn for både brugere og indholdsproducenter.

Ideen bag Biites-portalen er at give alle danske indholdsproducenter en dedikeret platform med dansk indhold – og koble brugere sammen med det gode indhold fra reklamebureauer, produktionsselskaber og virksomheder. Alle slags indholdsproducenter kan udkomme på platformen mod betaling og få vist, testet og vurderet deres indhold af brugerne. Og når det er mod betaling for indholdsproducenterne, er det selvfølgelig gratis for brugerne at se med.

“Brugere skræddersyer i dag i høj grad deres eget medieforbrug, så de hurtigt og let kan finde relevant indhold. Biites er til for at stille dansk indhold til rådighed for brugerne, så de kan finde rundt i det, se relevante programmer og opdage nye formater,” siger Tine Bendix.

Bag portalen står forretningsudvikler Nina Nørgaard Jacobsen og Tine Bendix, der gennem knap to år har drevet videocontent-virksomheden IN-SPITE.

For yderligere oplysninger:

www.biites.com

Tine Bendix

4095 0716

tbx@biites.com

 

Xponering.nu

Søren Hedman

4057 9715

sh@xponering.nu