14. april 2018 fejres dansktoppens 50 års jubilæum i Jyske Bank Boxen i Herning ved Dansktop Prisen 2018. Det bliver en storstilet prisuddeling og jubilæumsshow med alle de største danske artister heriblandt flere af dem, som toppede den første dansktop hitliste for 50 år siden bl.a. Johnny Reimar, Bjørn Tidmand og selvfølgelig årets medvært Keld Heick . Arrangøren Familie Journal kan også løfte sløret for, at Jyske Bank Boxen får besøg af Kirsten Siggaard, Klaus & Servants, Hilda Heick, Dario Campeotto og Richard Ragnvald.

Dansktop Prisen 2018 hylder årets bedste artister indenfor genren med prisuddelinger, fest og dans. Det hele pakkes ind i et forrygende show med masser af dansktop-musik live fra scenen. Dansktop Prisen 2018 er en fejring af dansktoppens 50 års jubilæum – hvilket betyder at alt det bedste fra dansktoppens danske univers samlet på én aften. Aftenens værter er Keld Heick, Anette Kokholm og Thomas Evers Poulsen.

“Aftenen vil sætte en tyk streg under, at dette også er en hyldest til Dansktoppens 50 år. Jeg glæder mig over, at vi nu kan præsentere flere danske artister, der skal optræde live på scenen i Herning. Sidste års hhv. kvindelige og mandlige dansktop-solist, Kirsten Siggaard og Dario Campeotto er klar. Det er Hilda og jeg også. Og jeg er sikker på, at Bjørn Tidmand, Johnny Reimar og Richard Ragnvald vil levere nogle af Dansktoppens største hits denne aften. Det samme gælder med garanti, når Klaus & Servants indtager scenen”, siger en forventningsfuld Keld Heick.

Dansktop Prisen 2018 kan dermed – foreløbig – præsentere en aften med en perlerække af de største dansktop kunstnere:

·       Johnny Reimar som fejrer 60 års jubilæum i 2018

·       Klaus & Servants

·       Kirsten Siggard

·       Kandis

·       Bjørn Tidmand; dansktop-sanger på toppen i over 50 år

·       Richard Ragnvald

·       Dario Campeotto

·       Keld og Hilda Heick

Familie Journal er i øjeblikket i dialog med flere danske artister til festen og vil i den kommende tid publicere endnu flere dansktop optrædende.

Familie Journal og dets læsere hylder ved Dansktop Prisen 2018 dansktoppens kunstnere og lovende talenter ved det storslåede show.

Det er tredje år, Dansktop Prisen afholdes og sidste år var der udsolgt i Jyske Bank Boxen i Herning.

Dansktop Prisen 2018 afholdes i Jyske Bank Boxen i Herning d. 14 april 2018 kl. 20. Billetter er til salg nu via www.fj.dk/dansktop-pr

Yderligere oplysninger:

Aller Media A/S

Sine Finne Frandsen

Tlf. 50 76 15 06

Projektleder på Dansktop Prisen 2018

sine.frandsen@aller.com

Xponering

Søren Hedman

Tlf. 40579715

sh@xponering.nu

Lennart Løfberg

Tlf. 22165010

ll@xponering.nu